Bastilledagen, fyrværkeri og godt selskab nydt ved bredden af Dordogne

I Frankrig er den fjortende juli en national helligdag, som indbyder til at mødes med familie og venner, inden man slutter aftenen af med fyrværkeri.

I går spiste vi den dejligste aftensmad og da vi var mætte og tilpasse, tog vi en impulsiv beslutning om, at vi ville til Bergerac og se festfyrværkeriet derinde. Vi drømte om at sidde ved Dordogneflodens bred og nyde synet i den lune sommeraften. Nogen gange går drømme i opfyldelse.

Vi fandt et dejligt sted langs floden. Vi kørte ind i et villakvarter, fandt et hjørne til bilerne og travede ned til vandet, hvor vi fandt en skøn plads med det fineste kig langs floden ind til broen og stedet, hvor fyrværkeriet skulle være.

Her sad vi stille og nød udsigt til hængepil, oplyst by og forventningens glæde hos byens beboere. Omkring os fløj flagermus i den begyndende nat og frøers kvækken ledsagede hele optakten til festlighederne. Jeg synes, det var en vidunderlig aften og stemningen ved floden var ubeskrivelig dejlig.

Kanoer blev trukket ud i floden og fakler blev tændt, inden de stille gled ned ad floden.

De skulle under broen og ind til byen for at optræde. Vi sad på afstand og nød det hele.

Fyrværkeriet blev opført tilsat ægte fransk musik og var faktisk en ualmindelig rørende oplevelse.

Alexander elskede fyrværkeri og på trods af vores mange sommerferier hernede på Bastilledagen, var dette første gang, vi var kørt ud for at nyde det tæt på. Sådan må det være. Det var alt for vanskeligt at komme af sted med kørestol og stor bus, men jeg kneb en stille tåre i går af glæde over at sidde lige akkurat ved bredden af Dordogne og sammen med en masse mennesker, jeg elsker og af sorg over, at Alexander manglede.

Glæde og lykke opvejede og overskyggede heldigvis sagtens sorgen og jeg er så umanerlig glad for, at vi lige var friske og tog turen ind til floden i går aftes.

Det sidste foto er Olines. Hun har øje for at fotografere og i går aftes havde hun sit nye kamera med ude for første gang. Hun er lykkes rigtig godt. Det synes jeg også at vi er. Med hende.