Félibrée er en Occitansk folkfestival, som løber af stabelen hvert år hernede i det sydfranske. Festivalen bliver afholdt i en lille by eller landsby i Périgord. Den første blev afholdt i 1903 i Mareuil sur Belle og i år var det altså Bergeracs tur.
Vi kom lige som festivalen var slut. Søndag var sidste dag og alle butikker havde haft længe åbent, så det var en stille by, vi kørte ind i går, men det passede fint med varmen og derfor det tempo, der var tilrådeligt.
Hele byen var stadig pyntet med festlige guirlander…
Byens kirke yder tårn til dekorationerne. Fra toppen spreder et festfyrværkeri af guirlander sig ud over en stor plads. Der bliver festet igennem, når der er Félibrée.
Vi skulle på Rue de la Résistance, for vi skulle i Sephora. Sådan var det bare. Også selvom Kenneth så helt træt ud, da vi sagde det. Vi lovede ham til gengæld, at han måtte drikke en fadøl på café, mens vi gik shop-amok. Sådan blev det.
Bagefter gik vi ned i den gamle bydel i retning af floden. Det er tydeligt at se, at byen stadig har en meget velbevaret bykerne fra middelalderen. Husene er smukke og stadig i brug, gyder og stræder er ind imellem så smalle, at min brede popo knapt kunne snige sig gennem og det hele oser af en svunden tid.
Vi fandt et skønt torv, hvor vi kunne sidde under dekorationerne fra weekendens festival og spise en velfortjent frokost.
Kenneth spiste en salat med skinke, Foie Gras, meget and, lufttørret skinke, syltede æbler og en hel masse andet, som nær havde taget livet af en ellers dedikeret carnivor. Han måtte opgive halvvejs. Lone kunne overtage lidt. Resten efterlod de i spredt orden.
Det er virkelig en skøn, lille by med små åndehuller i form af caféer og restauranter, som byder indenfor med lækre frokostsalater, vin, kolde limonader og så var der heldigvis en lille vandpost, hvor jeg kunne få kølet håndled, for jeg var temmelig udfordret på varmefronten i går. Jeg var ikke den eneste.
Vi fandt også Monsieur Bergerac. Naturligvis. Han står faktisk mere end ét sted i byen, men her er han i al sin magt og vælde.
På vej til byen kom vi over kirketorvet igen og måtte lige beundre pynten et øjeblik.
Det er som et guirlanderegnvejr, men det kølede ikke som et, skal jeg hilse og sige.
Vi er meget glade for vores AirCon i Moderskibet. Meget glade.
9 kommentarer
Mille
12. juli 2013 at 19:08hihihihihihihi… jeg kommer bare til at tänke på Madame Bouvary eller hvordan det nu staves :-D Herligt!
Gitte
10. juli 2013 at 20:05Wow, hvor er det nogle smukke billeder..
Camilla
10. juli 2013 at 09:58Det er godt nok nogle imponerende udsmykninger de holder sig! Elsker de to sidste billeder :)
Frøken Larsen
10. juli 2013 at 09:32Perigord…den smukkeste (og svære) flettede kurv stammer derfra.
Kh. Lene.
Sole
10. juli 2013 at 00:06I den varme er man stort set NOEDT til at ha’ AirCon… jeg tror ikke, jeg ville holde lang tid her uden!!! Vi holder os de 35/36 gr eller mere hver dag lige for tiden…. Den salat ville jeg nu godt ha’ sat taenderne i…
Sole
10. juli 2013 at 00:05I den varme er man stort set NOEDT til at ha’ AirCon… jeg tror ikke, jeg ville holde lang tid her uden!!! Vi holder os de 35/36 gr eller mere hver dag lige for tiden….
Pernille
9. juli 2013 at 21:53Hvor er det smukt med alle de mange guirlander :)
Elisabeth
9. juli 2013 at 21:33Fascinerende med alle girlanderne. Virkelig festpyntet og morsomt.
Marianne
9. juli 2013 at 18:19Hvor pragtfuldt – sikke billeder og med dine smukke ord – ja så er jeg der næsten :)
uhmm lækker salat – blir helt sulten ;)