En af de dejlige ting ved at skulle af sted på sommerferie er planlægningen af den. Også ned i detaljer. Ikke sådan rejsen eller udflugter eller stop undervejs, for der er og bliver vi anarkister, der fungerer bedst med spontanitet.
Jeg snakker om læsestof. Hvilke bøger skal jeg læse? Hvor mange skal jeg have med og skal der overhovedet papirbøger med i år eller har jeg rigeligt i de digitale?
Jeg snakker også om håndarbejde. Garnmængder. Udvalg. Hvor meget skal jeg have med? Hvilke farver og projekter skal jeg vælge?
Der er nok at tage stilling til, men jeg elsker processen. I år er jeg måske kommet lidt bagud på planlægningen, men jeg er improvisationens mester, så jeg når det hele og er sådan indrettet, at jeg ikke kan huske sidste gang, jeg ærgrede mig over noget. Det er spild af tid og livet er dejligt – også uden strik, bøger eller trusser. Man klarer sig. Jeg ved det.
Jeg snupper et par småprojekter med i bilen. En top-down med raglan i den lette Blackhill Kid Mohair Silk. Den bliver let som en fjer og varm som få, så den tegner allerede nu til, at jeg skal snuppe nøgler med til endnu en. Egentlig tænkt som sweater, men nu allerede med potentiel cardigan-status, kan jeg se. Hæklenålen og en stak knapper kommer med i strikketasken, så jeg har valget.
Jeg planlægger også et lille hækle-projekt. Små lapper som sidst. Måske. Dagsformen bestemmer.
Åh, jeg elsker at pakke til sommerferie … ♥
22 kommentarer
Liselotte
2. juli 2013 at 22:16Jeg har droppet papirbøger til fordel for iPad og lyd og elektroniske bøger. Jeg snuppede i stedet lidt ekstra gråt garn med ;-)
Jeg strikker dobbelt mohair på pind 5½ :-)
Gitte
2. juli 2013 at 21:46Åh ja, det er altid svært at vælge, hvilket garn man skal have med..
Jeg sidder lige nu og vælger, og det er ikke nemt.. Tror det bliver uld til flere babyhjelme.. :-)
Hvis man må spørge, hvilken pind du bruger, når du strikker dobbelt med kid mohair ( som på billedet) ?
Gitte
2. juli 2013 at 21:48Og ‘Hændelser ved vand’ af Kerstin Ekman er altid god… :-)
Tina - omme i London
2. juli 2013 at 21:17Sig mig lige engang frue, mangler du aldrig nogen at strikke en god lille lilla cardigan til? ;)
Berit
2. juli 2013 at 20:30….fikk ikke satt inn bilde nei :-) Men den heter “Skappel-genser”, og var veldig populær her i høst/vinter:-)
Berit
2. juli 2013 at 20:26God ferie ønskes dere fra Trondheim!
Har selv strikket i ca. ett år nå, og har så smått begynt å lære meg hekling………stas!! :-D Ett av ferieprosjektene mine blir denne til vår fine 13- åring:
Inge
2. juli 2013 at 18:55Jeg har lige lukket de sidste masker af på en raglansweater efter din opskrift … og har pakket garn til en til, som vistnok skal ende ud med en cardigan – så i morgen vender vi næsen til Sydfrankrig og tagterasse:-))
Birgitte
2. juli 2013 at 13:23Ja, det er så skønt at pakke til sommerferie – ikke mindst alt strikketøjet! I år skal jeg også pakke syprojekter og det bliver det jo ikke mindre dejligt af. Rigtig god tur! :)
Conny
2. juli 2013 at 12:21Dejlig tjans – og går du tør for garn, kan du vel få eftersendt leverancer – kan anbefale en god webshop i det nordjyske ;)
Ulla Røjkjær
2. juli 2013 at 11:05Jeg elsker også den proces med at vælge garner ud til forskellige ferieprojekter. Men det sjove er at de garner jeg har planlagt til et bestemt projekt ofte ender som noget helt andet. Det er frihed og jeg elsker det.
PS: Jeg har aldrig papirbøger med mere. De vejer og fylder. Jeg vil hellere have et kilo garn mere med end et antal bøger.. IPaden klarer hele biblioteket for mig og jeg går aldrig død.
Tante T
2. juli 2013 at 10:53Og jeg elsker at høre om dine planlægning, – og fravalg af samme…
God ferie når du når dertil <3
Mia Folkmann
2. juli 2013 at 10:41Planlægningen er en vigtig og dejlig del af ferien. Ih, hvor kan jeg godt forstå, at du glæder dig. Jeg håber, at du får nogle skønne uger… :-)
FRØKEN LARSEN I/S
2. juli 2013 at 10:17Rigtig god fornøjelse…!
Jeg kan se, at vi endnu ikke helt skal kalde dig “den grå dame” ;0)
Kh. Lene.
Ulla Andreasen
2. juli 2013 at 09:49Med den fart du strikker så skal der fyldes godt op med garn i bilen.
Rigtig god ferie til jer.
Maj-Britt
2. juli 2013 at 09:32Skøn farve :-) Elsker også at planlægge strik til ferie :-) Der skal endelig ikke mangle… Med den fantastiske metode, du delte med os for nogle uger siden, om at hækle og derefter klippe op, kunne man vel godt fortryde at have strikket en bluse og så klippe op og lave en cardigan istedet :-)
Lisbeth
2. juli 2013 at 09:28Til mig bliver det Isagers Sukkertrøje – mangler kun ærmerne. Af læsestof bliver det resten af J.K. Rowlings The Casual Vacancy og så har jeg faktisk lige fået “den hundredårige der sprang ud af vinduet” :0)
Anne-Marie
2. juli 2013 at 09:10Du også vælge et rigtigt indviklet og langsommeligt strikkeprojekt – det begrænser mængden af garn, man skal pakke. Under alle omstændigheder: Hav er rigtig dejlig ferie, og vi er mange, der gerne vil nyde den sammen med dig via bloggen her…….
Jette Eskildsen
2. juli 2013 at 08:56En bog jeg varmt kan anbefale, er ” Den hundredårig der sprang ud af vinduet”. Jette
Camilla
2. juli 2013 at 09:36Jeg er helt enig med Jette, “Den hundredårige der sprang ud af vinduet” er en ret fantastisk bog. Jeg vil da også gerne anbefale “At høre hjertet slå” Af Jean Philipp Sendker, den er en ægte sommerbog :)
Kristin72
2. juli 2013 at 10:54Helt enig med Jette og Camilla, man griner så tårene spretter mer enn en gang i boken. God ferie :-)
Frk.Anemone / Ulla
2. juli 2013 at 21:17Helt enig – Den Hundredeårige… er forrygende underholdning, og superb som lydbog, indtaleren har en fantastisk stemmeføring og man er flere gange flad af grin.
Strikogsting
2. juli 2013 at 08:54Helt enig ! Jeg har endnu ikke besluttet mig – det nåes nok