Sommerferieafgangen nærmer sig med hastige skridt. Vi skal køre til Dordogne. Vi skal gennem Tyskland, Belgien og ind i Frankrig. Vi skal passere Bremen, Köln og Mons. Vi skal køre i udkanten af Paris og Orlèans. Vi skal køre næsten totusinde kilometer. Ingenting er anderledes, end det plejer at være. Heller ikke vores glæde ved selv at køre. Vi elsker de timer i bilen. Vi er tætte. Det er dejligt.
Nu er det jo sådan, at Schengen-aftalen ikke har ændret på kravet om at medbringe pas, når man rejser udenfor Norden, så passene skal med. Jeg nåede lige at blive lidt svedt, for hvordan var det nu med de pas? Var der ikke noget med, at et af dem skulle fornyes?
Efter at have ledt desperat er passene nu lokaliseret og nej, det er ikke fordi, jeg ikke holder styr på dem og hele tiden ved, hvor de ligger. Det er der bare en anden i huset – og her nævnes ingen navne – der har en anderledes afslappet holdning til, så jeg skulle lige… men så var de der og alle er gangbare og ingen får brug for feberredninger og ventetider på flere timer hos BorgerService. Vi er ferieklar. I hvert fald om et lille øjeblik.
Pyha…
11 kommentarer
Liselotte
30. juni 2013 at 12:28Det er hverken første eller sidste gang, jeg skal kampsvede, mens jeg prøver at finde…
Det gik godt og vi kommer af sted uden problemer. Heldigvis :-)
Gitte K
30. juni 2013 at 11:10Sidst vi skulle af sted nåede vi også at få sved på panden, for af en eller anden grund lå de ikke på deres plads, der blev brugt adskillige timer og de dukkede ikke op, ind til jeg fandt den rygsæk vi altid har med, når vi er ud og rejse og der var de, lige præcis i det rum som passene skal ligge i, når vi er på farten, de var bare ikke kommet på den plads de har når vi er hjemme. Håber I får en god rejse.
FRØKEN LARSEN I/S
30. juni 2013 at 10:48Det lyder SÅ spændende med orlov til brug for andre gøremål.
Det gælder om at gribe nogle chancer i livet og at TURDE gøre det.
Af og til sker der ting, som får én til at stoppe op og tænke og overveje….f.eks. det at miste gammelt liv og modtage nyt næsten i samme hug. Livets gang – forunderligt.
Rigtig god ferie lige om lidt.
Kh. Lene.
Sylvia
29. juni 2013 at 20:40Hi hi… Marianne kom til meg uten pass…….kun nødpass.
de dukker visst ikke opp når man mest trenger dem.
God tur.
Lene L N fra Tyskland
29. juni 2013 at 16:56Ja. Jeg bor alene og har mit i en bestemt äske… men jeg skulle jo nok gaa med det her nede i det tyske for jeg er stadig dansk statsborger og har ikke noget tysk personalebevis… men nu er det gaaet godt i 24 aar… men til näste aar saa udlöber det og saa :-) Godt lige at blive mindet om dét! Saa kan jeg väre paa forkant.
Smaddergod ferie til jer alle!
diana rose
29. juni 2013 at 16:41Ja, jeg har åbenbart ikke hjertet på rette sted – eller side – for det er i højre hjørne – men never mind.
Hej igen fra Diana
diana rose
29. juni 2013 at 16:39Kære Liselotte.
For at ønske jer en god tur – og glæde gemalen – og dig, – for det er jo nok dig, der har kreeeret, har jeg lige set Garnudsalgs fine annonce i næste nr. af Hendes Verden. Ses fint i øverste venstre hjørne på side 91.
God tur til alle
fra Diana
Tina - omme i London
29. juni 2013 at 15:21Nu bruger vi af gode grunde vores pas en hel del, saa dem har vi helt styr paa, ogsaa mht udloebsdatoen, men jeg kan sagtens saette mig ind i problematikken, fra da jeg havde FEM at holde styr paa! :)
Ulla Røjkjær
29. juni 2013 at 13:34Jeg kunne fortælle mange historier om udløbne og glemte Pas. Det gør jeg ikke. Ønsker bare tillykke med at alle har et gangart og synligt et af slagsen.
Lone Veggerby
29. juni 2013 at 13:23Ups, måske jeg lige skulle lede efter mit:-S
Lotte
29. juni 2013 at 13:14Du ,jeg mener at kunne erindre, at det ikke er første gang på denne blog dit pas var “væk” :-D
Prøv med trusler: HVIS NOGEN TAGER MIT PAS SÅ !!!!!
Det virker for mig :-D