Feddet nærmer sig en indvielse

Jeg må advare, for her kommer lidt rigeligt med billeder af Feddet, vores nybyggede, smukke orangeri, men jeg er så pokkers glad for det sted og jeg glædes dagligt over, at det nærmer sig sin endelige udformning og set på med blide øjne mangler det i virkeligheden kun lidt maling, når vi kommer hjem fra sommerferien.

Vi har bygget huset i tæt samarbejde med Peter, vores tømrer, som byggede garage for os tidligere på året. Peter har fungeret som sparringspartner, ligesom han har været den, der måtte skyde idéer ned, hvis de blev for tossede, vilde eller umulige. Peter har også bygget en del af huset for os. Peter har i det hele taget været en god partner in crime for os. Når vi kom til kort, havde han en idé eller han var på forkant og havde allerede tænkt løsninger, inden vi overhovedet overvejede, at der skulle findes nogen.

Peter er i det hele taget detaljeorienteret og med en faglig integritet, der kommer os til gavn. Der er ikke en detalje, der ikke er gennemtænkt inden eller undervejs og vi har stadig de 3d-tegninger, der dannede udgangspunkt for vores idéer. Det endelige resultat ligner tegningen og det der ikke ligner, er udvikling og optimering akkurat som det skal være.

Huset står næsten færdigt nu. Der mangler småting, som fuger og lister. Der mangler maling indenfor og en ekstra gang maling udenfor. Vi vil have ekstra gulv inde og så mangler der en oprydning på grunden, inden vi for alvor kan begynde at indrette os, men det bliver akkurat, som jeg næsten ikke havde turdet drømme, da vi startede med at snakke om det. Det bliver yndlingsstedet. Fra det tidlige forår til langt hen på efteråret bliver det stedet, hvor vi vil finde lys og fornemmelsen af sommer.

I går blev de sidste gavlvinduer monteret. Det er Peter, der kan den slags, så vi allierede os med ham. Store termo-glas lagt i fine, elegante glaslister, så der er det absolutte maximum af udsyn gennem dem.

Vi havde egentlig forestillet os, at gavlene skulle være lukkede, men det virkede bare helt forkert efterhånden som byggeriet tog form. Til sidst var der ingen tvivl. Der skulle glas i gavlene.

Jeg elsker kigget til trætoppene og himlen. I dag er den grå, men det er netop det, der gør mig glad; at den skifter og jeg kan se det.

Drømmene om blomster og smukke krukker er henlagt. Det bliver vist ikke i år, jeg når det. Det gør ingenting, når jeg til gengæld har fået den mest fantastiske terrasse og det smukkeste udested, jeg nogensinde kunne have drømt om. Jeg glæder mig til min ferie, men jeg glæder mig også til at komme hjem og male, rydde op og indrette. Kaffe drukket i hjørnet inde under tag og med åbne døre ud mod haven og skovbrynet kommer bare til at smage helt fortryllende, er jeg sikker på :-)