Sommeren er ikke værd at prale af. Den har været omskiftelig og ikke særlig bestemt for lange, varme dage med fuld sol. Ind imellem har der været skønne dage med fornemmelsen af sommer, men jeg har ikke kunnet nyde det udenfor, for alt på min matrikel vender forkert.
Der er ingen græsplæne at lade tæerne mærke morgendug på. Der er ingen terrasse at sole på, for den agerer byggeplads lige nu, hvor Feddet tager form, men det tager form! Der er nu isoleret og inddækket indenfor, så vi kan male væggene og tidligere i dag kom glassene til gavlvinduerne sammen med regnen. De blev budt velkommen.
Jeg sidder ude i huset. Jeg sniger mig derud med kaffen og strikketøjet og nyder det, når der er plads og tid. Det er små, intense og korte øjeblikke, men de er værdifulde, for de giver gejst og begejstring og det er benzin, når de sidste ting skal på plads.
Jeg har allerede fundet min absolutte yndlingsplads. Op ad væggen langs den bagerste gavl og med udsigt hele vejen ned gennem haven. Der sidder jeg med magisk kig til himlen og trætoppene, mens jeg forestiller mig, hvor godt det bliver, når gavlvinduerne kommer på plads og det ikke længere suser gennem hele byggeriet. Derfor var glassene mere end almindelig velkommen.
Dronningebusken pynter lige nu. Den er smuk op ad det sorte hus med de hvide døre. Om et øjeblik er den afblomstret, men jeg når at nyde den, inden vi tager på sommerferie og det er skønt.
Til gengæld får mor lejlighed til at indvie Feddet, vores smukke orangeri, for alvor, for hun og Oskar skal underholde alle hendes veninder her på matriklen, mens vi rejser. Hunde- og hussitter melder hun sig altid gerne til og vi tager altid imod med kyshånd. Prisen? En pose lakridsbolsjer. Det er da så billigt, at man slet ikke overvejer at sige nej ;-)
10 kommentarer
Lin Skare
2. november 2017 at 21:47Hejsa, sikke et flot sted, du har dig! Må jeg høre dig, hvilket slags tag, der er på? Har nemlig et stort skur i vores baghave, hvor jeg overvejer noget lignende.. Hældte til glastag indtil jeg fik indhentet priser og nu overvejer jeg istedet klar plast ;)
Mvh Lin
Ilse Aranti
27. juni 2013 at 13:15Hvor det bare smukt. Jeg synes også vældig godt om ordet “orangeriet”, der giver fornemmelse af dufte, let fugtigvarme, blomster og frugter … måske et navn?
Liselotte
28. juni 2013 at 08:03Ja, det bliver virkelig smukt, Ilse og vi glæder os :-)
Liselotte
27. juni 2013 at 11:07Det bliver vidunderligt, men ferien vil vi nu gerne på alligevel, for det er godt og sundt at komme hjemmefra, når man driver forretning under samme tag. Man kommer alt for nemt til lige at smutte ind og pakke lidt… ;-)
Annemette
26. juni 2013 at 22:41Hvor bliver det altså skønt :-)
Vejret er godt nok ikke noget at råbe hurra for i år – først havde vi syndflod og oversvømmelser, så kom hedebølge med 37 grader og nu er der regnvejr og 10-12 grader! Mon det bliver ved sådan, for så tager jeg altså også sydpå i stedet for nordpå i sommerferien :-D
Pernille
26. juni 2013 at 20:51Hvor bliver der bare skønt :)
Helle Gommesen
26. juni 2013 at 19:47Ej hvor bliver det altså flot….super flot. Det er måske lige før, at I ikke har tid at tage på ferie ;O))) når nu der er så skønt i haven og det hele skal indrettes. Kh Helle ;O)
Charlotte Illum
26. juni 2013 at 19:16Hvor er det dog bare det smukkeste.. og hvor har i fortjent det – hele banden…
Hybel
26. juni 2013 at 19:01Noget forstår jeg ikke helt, du skriver isoleret, men ovenover dørene kan jeg se en luftsprække, hvor der ikke helt tæt-sluttet mellem træet og dør-spær (hedder det dét?) Med alle de døre så må de jo trække ind fra de små flækker der?!!
Anne Marie
26. juni 2013 at 18:12Hej den må bævre helt perfekt med dette ude stue/hus i det danske vejer. Det må kunne give en del flere timer at være ude og nyde det i, jeg ville ønske det tsatos i min have, men under dig det.glæder mig til at høre om alle de timer du/i kommer at tilbringe der.