Jeg strikker sommerskyer og jeg leger sommer imens

Jeg får ikke strikket det mindste for øjeblikket. Hverdagen annekteres af praktiske opgaver, lange arbejdsdage og heldigvis også hyggeligt samvær ude af huset, men det betyder, at der strikkes meget, meget lidt for tiden.

Det savner jeg. Jeg elsker jo at strikke. Det er meditation for mig og det er stress-reduktion, så det basker. Derfor er søndag afsat til strik. Bare strik. Åh jo, der er også lidt vasketøj, men det kan klares ind imellem mine pinde.

Jeg strikker ude på Feddet. Der er gråt udenfor i dag. Der er åbent i gavlene på huset. Jeg er vedholdende og stædig, når det skal være, så jeg tager bare kaffe og en trøje med derud, så går det fint. Jeg nyder det. Jeg sidder midt mellem træplader, som endnu ikke er sat op, hamre og skruer, søm og save, men jeg er ligeglad. Med lidt fantasi kan jeg sagtens forestille mig, at det hele er færdigt og jeg bare nyder livet der, hvor livet netop skal nydes.

Jeg strikker pudder. Blødt, fluffy pudder. Måske den når at blive klar, så den kan varme solbrune arme, når vi om lidt rejser sydpå og forhåbentlig får lejlighed til at nyde livet og sommeren lidt? Jeg håber det. Den ville være skøn at have med i feriekufferten, er jeg sikker på.

Jeg digter. Jeg strikker en kort, blød cardigan. Mønster på forstykker og ryg er som på Isagers Daffodil, men jeg improviserer ellers. Strikker rundt og rundt, klipper op til sidst og så vil jeg forøvrigt også have enten rundt bærestykke eller raglan, så det arbejder jeg på at udregne lige nu, hvor jeg endelig har fået samlet krop og ærmer.

Det er nu, det går stærkt. Mon ikke jeg bare skulle se af at komme derud igen og fatte pindene? Jeg tror det :-)

PS – jeg strikker en tråd Blackhill Superfine Alpaca og en tråd Blackhill Kid Mohair Silk sammen på en pind 3½. Naturligvis fra Garnudsalg. Det er uhyggeligt lækkert.