Jeg ved, at en stor del af Danmark har været ramt af massiv regn i går. I Aalborg fik vi også en skylle eller to i løbet af formiddagen, men så rejste vi vestpå og oplevede ikke mere regn. Vi rejste op til overskyet tørvejr af den allerfineste slags og så endda enkelte solstrejf.
Måske kan du genkende udsigten? Jo, den er god nok. Vi var i Vorupør. Vi ankom i den tidlige eftermiddag og vi nød, at solen skinnede ind imellem det ellers tunge, grå skytæppe, vi var pakket ind i. Jeg elsker den slags vejr. Lyde bliver anderledes og luften er fugtmættet, men vi slap altså for regnen.
Vi besøgte en flok dejlige kvinder i et skønt sommerhus deroppe. Vi fik dejlig mad, gode snakke og hyggede os stort. Der var også et rum til sjov og ballade. Det udnyttede en del af selskabet. Specielt Kenneth og Annemette var svære at vriste fri af spille-maskinerne. Det var sjovt og hyggeligt. Det hele. Og dejligt!
Lidt ud på aftenen, da vi ikke kunne trække den længere, fordi der også er en dag i dag, måtte vi pakke bilen. Oskar var med og havde nydt Mokkas skønne selskab (den andensødeste hund i verden) og han kiggede taknemmeligt på os, da han endelig kunne lægge sig til rette på bagsædet og bare nyde, at der ikke skete mere den dag.
Der var små to timer hjem. Vi nød hvert et minut gennem sommerlandskaber, hvor mosekonen bryggede og haren løb tur.
Vi var hjemme lige tidsnok til at nå at være i seng inden midnat, så der var ingen ko på den is og til gengæld masser af ny energi efter en skøn dag på en af vores absolutte yndlingspletter på Danmarkskortet; Vorupør. Vi ses forhåbentlig snart igen.
11 kommentarer
Katrine
24. juni 2013 at 15:59Hej Liselotte
Dette har egentlig ikke noget med dit indlæg at gøre, men har brug for hjælp udi garnkunsten. Jeg har strikket et par huer i duo merino uld, men leder nu efter andet garn, hvilken inde på garnudsalg ville du anbefale?
Pernille
22. juni 2013 at 12:25Min datter var på lejrskole i Lønstrup i sidste uge. Netop onsdag var de på langtur til Skagen og Råbjerg Mile. De havde supergodt vejr, kun en enkelt dag med en smule overskyet. Så gjorde det ikke noget at vi andre var plaget af regn :)
Liselotte
22. juni 2013 at 19:08Nej, vejret gjorde det godt heroppe i onsdags :-)
Sole
20. juni 2013 at 19:51Så er det nu, at jeg bryder sammen og tilstår: Jeg har aldrig været i Vorupør!!! Men jeg vil så gerne. Hvis nu søster Bente er rigtig sød, så tilbyder hun at køre os en tur, når jeg kommer på besøg sidst i august…. Mon ikke jeg lige skulle spørge hende, for det ville godt nok være ren lykke, kan jeg se.
Liselotte
21. juni 2013 at 09:53Der er så skønt deroppe, men jeg holder allermest af stedet i ydersæsonerne og vinteren, hvor der er øde som i øde :-)
Liselotte
20. juni 2013 at 17:18Det var som en lille, skøn ferie og jeg elsker at komme derop og så var selskabet altså heller ikke så ringe endda :-)
Sandalerne er gamle købt på en ferie sydpå for et-to år siden :-)
Marianne
20. juni 2013 at 14:42Åh jeg længes, det er også et af mine allerbedste udflugtssteder, men snart drager vi mod nord, og så…
Dejligt at I havde en skøn dag, når bare man når sengen inden midnat, går det.
Ulla S.
20. juni 2013 at 13:51Mmm, vidunderligt – jeg kan næsten mærke havluften!
didde
20. juni 2013 at 12:17Sådanne ture er næsten ren ferie:-) de dér lækre sandaler, hvad er dét for nogle ?
God overskyet torsdag Kh Didde
Ulla Røjkjær
20. juni 2013 at 12:03Det lyder som en fantastisk dag…
men jeg er lidt stødt,,, jeg troede Carla var den andensødeste hund i dit regi:0)))))))))))))
Stine vasard
20. juni 2013 at 11:33Det lyder som en super dejlig tur! Den slags giver den bedste energi…
solhilsner Stine