I dag når vi måske lidt længere med at færdiggøre detaljerne på terrassen og isolere og færdiggøre indendørs vægge ude på Feddet eller alternativt Koneborg, som også er et navn i udbud. Materialerne er ankommet, mens jeg stod i badet. En stor lastbil, en kran og så er det hele klar.
Jeg glæder mig. Voldsomt. Det betyder jo, at vi nærmer os tiden for ibrugtagning og ærlig talt kan jeg snart ikke vente mere. Jeg glæder mig sådan og jeg synes bare, at sommeren forsvinder mellem fingrene, uden vi rigtigt nyder det udenfor. Vi har ikke grillet én eneste gang og det elsker vi ellers, men det er svært at annektere en byggeplads, synes jeg.
Dørene kommer i næste uge. Måske ender det med, at det er klar til vi kommer hjem fra ferien. Det håber jeg virkelig. Så er der stadig sommer at tage af. Masser af sommer at tage af. Håber jeg!
Må din tirsdag også have fremdrift der, hvor du mangler :-)
6 kommentarer
Sylvia
18. juni 2013 at 15:40Husk at sommeren kan vare helt til September.
Jeg velger alltid å ha ferie i august, fordi det som regel er deilig sommervær i den mnd.
i år blir det ingen sommerferie, men jeg nyter hver eneste Solrike dag.
Det blir flott til slutt hos dere.
FRØKEN LARSEN I/S
18. juni 2013 at 14:00Hjerterum er nu mit bud…det rummer meget, synes jeg.
Det har JEG brug for lige for tiden og DU skal holde godt øje med posten. Jeg siger ikke mere. Overhovedet ikke.
Kh. og god tirsdag
Lene.
Conny
18. juni 2013 at 10:23Koneborg – det er da navnet! Og det er dejligt at have noget at glæde sig til, det være sig grillede pølser, færdige byggeprojekter, mere sommer i uprioriteret rækkefølge :)
Liselotte
18. juni 2013 at 12:36Det er altid godt at have noget at glæde sig til :-)
Mia Folkmann
18. juni 2013 at 09:30Jeg kan godt forstå, at du glæder dig Liselotte. Det er så svært at være tålmodig, når der er noget godt i vente – men heldigvis er det jo noget, du kan have fornøjelse af i mange år frem… :-)
Liselotte
18. juni 2013 at 12:35Det er det i hvert fald, Mia og jeg glæder mig virkelig meget, men jeg glæder mig nu også bare til at kunne komme ud i en have igen og det har lidt lange udsigter, men hvad pokker… :-)