21

Dobbeltdøre i massevis eller hvordan det hele tegner endnu lysere end for nogle timer siden

Jeg skrev tidligere i dag lidt om de døre, der skal gøre rammerne omkring vores nye udeliv komplet. De var annonceret med ankomst i næste uge, men se lige her …

Koneborg på vej

Nogen gange kan man blive så fløjtende glad. Ikke mindst for store, stærke mandfolk, som kan slæbe dobbeltdøre om på terrassen. De er klar! De skal bare monteres. Spørg lige om jeg glæder mig …

tirsdag 058

Nu står de der. Klar. Jeg er også klar. Gid jeg selv lige kunne …

Jeg er helt sikker på, at resultatet bliver akkurat, som vi har drømt om. Jeg synes allerede, at jeg kan ane konturerne af det hus, det hele skal ende med. Smukke, hvide dobbeltdøre, som kan åbnes på kryds og tværs og lade en mild brise køle ned, når alting bliver for varmt. Sommeraftener med kig ind i natten for åbne døre og med lyden af de sidste rester af havens fugleliv i ørerne. Sommerdage med skygge, gode bøger og saft. Sommerbyger under tag og med regnens trommen som underlægningsmusik til et spil og en kop varm te. Det hele finder sagtens plads inde bag de smukke døre.

Er der noget at sige til, at jeg glæder mig? Åh, hvor jeg glæder mig :-)

Du vil sikkert også kunne lide