Jeg har små – meget små – hjørner af haven, hvor der stadig er blomster. I Kenneths urtebed står en lille samling, som allernådigst har fået lov. Iblandt dem er pludselig en Katost. Jeg fik øje på den denne morgen, da jeg skulle ud og fornemme sommeren. Den er derude. Sommeren.
Det er Katosten også. Sød og sprudlende folder den sig ud om et øjeblik. Jeg vil prøve at ligne i dag. Sprudle lidt. Bare lidt.
Må din mandag blive lige akkurat så meget sommer, at den gør dig glad og opløftet :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
11 kommentarer
Liselotte
10. juni 2013 at 20:43Jeg glæder mig voldsomt til at genindtage udelivets blomstrende lyksaligheder :-)
Gitte K
10. juni 2013 at 14:12Her har en dårlig ryg drillet i snart en uge og forhindret mig i at være ude og nyde sommeren, håber snart at den arter sig, for det ser skønt ud der ude.
Maj-Britt
10. juni 2013 at 09:38Katost… besynderligt navn… Når jeg ser alle dine skønne billeder af haven og følger din længsel efter terasse-tid, får jeg selv helt lyst til at skabe mirakler i min ellers meget firkantede og meget kedelige paracelhus-have næsten kun med græs og skvalderkål… Mirakler sker nok ikke, for det eneste jeg ikke kan slå ihjel af grønt, er netop de 2 ting… Nå, nej… jeg blev jo mindet om i weekenden, da sønnike (på 12) så den gamle Jim Carrey film Bruce den almægtige, at gud siger: vent ikke på at miraklet kommer til dig, men vær selv miraklet (eller noget i den stil)… Tænk at man skal lære det af en JC-film :-D Tak fordi du deler så flittigt ud af dine oplevelser, til stor inspiration :-) Rigtig skøn sommer mandag til dig også!
Therese
10. juni 2013 at 09:09Er det det den hedder? Så tror jeg måske også jeg har sådan en i haven :)
Rigtig dejlig dag til dig og dine.
Line
10. juni 2013 at 09:06Hvor er jeg lettet over at se der stadig er rester af dine smukke blomste på matriklen
gelæser din blog fra enden til anden og blev mere og mere bekymret for alle dine smukke stauder.
Mette
10. juni 2013 at 09:06Katost er åbenbart hårdfør. Min mand har opgivet at slå vores ihjel. Den fylder helt vildt og står et meget dumt sted, så nu er den tæmmet med flere meter opbindings-bånd, så han kan komme forbi den. Men den er også tæt på at springe ud i fuld flor, tæmmet eller ej.
God mandag og god sommer til jer alle :)
Marianne
10. juni 2013 at 09:01Tak og i lige måde Liselotte – smukt billed af katost
her er sommeren så god ved os :)
FRØKEN LARSEN I/S
10. juni 2013 at 08:42Ja, sommeren er også kommet til Sjælland…
Ingen særlig sprudlen her. Min gamle far er nu for 3.gang inden for kort tid indlagt med svær blærebetændelse, som er gået i blodet, så nu hedder det blodforgiftning. Det er SÅ synd for ham.
Vi prøver at holde humøret oppe og lukker gerne sommeren ind.
God og sprudlende mandag til dig og dine.
Kh. Lene.
Pernille
10. juni 2013 at 08:41Mandag er skøn. Jeg er parat. Bare kom an. Det bliver en god dag :)
Nola
10. juni 2013 at 08:11her tager sommeren lige 2 dages pause, så det sprudler kun af regndråber. En varm og glad mandag til dig :-)
Catarina
10. juni 2013 at 07:03Og i lige måde Liselotte – jeg satser i den grad på at sprudle og gøre mandagen til en festdag – hvordan kan man næsten andet når det er sommer. :-)