Vil du med ud og se, hvordan det går med skuret?
Tingene har det med at få navne herhjemme. Der skal fintænkes inden og sådan er det også med vores nyeste skud på stammen, det smukke hus, som fremover skal rumme familie og venner til fest og sjov, os selv til glæde og gavn og ikke mindst skal det fungere som et skønt sted at afholde både strikke-café og strikke-aftener med sjov og lærdom på programmet. Ideerne vil ingen ende tage og vi glæder os til at byde alle velkommen, når det står klar.
Det varer lidt tid endnu, men vi er på vej og glæder os så over, at processen levner tid til at finde på navn. Et godt navn!
Der kommer hvide, småsprossede dobbeltdøre i gavl og side, så der bliver kig ud og ned i haven, hvor fornemmelsen af skov er. Huset bliver utrolig smukt og med et dejligt lysindfald, som vil give mulighed for lange aftener omkring det lange bord, jeg allerede har tænkt ind derinde under himlen.
Der skal også være masser af siddepladser. Og hyggelige hjørner, hvor man kan tage fødderne op, lægge sig med en god bog og bare nyde, at det måske trommer på taget, fordi en sommerbyge bevæger sig forbi. Der skal være duftgeranier, bløde puder og skønne tæpper. Der skal være stearinlys og plads både fysisk og i ånden. Ellers er der adgang forbudt ;-)
Jeg håber, at du kan fornemme lidt af det, vi har tænkt, da vi gik i gang med huset. Ikke at det ender akkurat sådan, for det er alligevel også en rådgivende tømrermester og to amatører (ja, det er Kenneth og mig), som alle er meget idérige og derfor hele tiden lader projektet udvikle sig, så det kommer til at passe præcis til de drømme, vi har.
Det føles stadig slet ikke virkeligt. Jeg er stadig ikke nået til det punkt, hvor jeg har forstået, at det her er virkelighed lige om lidt.
Jeg glæder mig! Sikke strikkeaftener der kan holdes derude. Sikke familiehygge der er plads til. Sikke sene, gode vennemiddage vi skal have.
Må jeg bede om én ting, skulle det være flere timer i døgnet. Kan det bevilges?
22 kommentarer
Liselotte
10. juni 2013 at 17:55Gad vide, hvor jeg lander… men jeg driller og kalder det Feddet. Gentager man ting tilstrækkeligt mange gange uden at blive imodsagt, bliver de virkelighed ;-)
Helle BB
10. juni 2013 at 11:10Det kunne da hedde Alexandershus. Eller Alexhus……bare en ide :-)
Pernille
9. juni 2013 at 23:43Jeg synes det ser temmelig dejligt ud :)
Charlotte Amalie
9. juni 2013 at 17:32Jeg bliver vist nødt til at flytte til Jylland og starte på et strikkekursus hos jer :D Det ser viiiildt hyggeligt ud allerede!! Et fristed af de bedste :) Jeg glæder mig til at se det færdig indrettet med det lange bord og de andre “hyggerier”, som du har i ærmet :)
Hanne
9. juni 2013 at 15:24Hvad med “hønseriet” – m plads til hønsestrik, kaglen, og plads til at få en lille fjer på, hø, hø…. Eller kort & godt : hønsehuset !
Kea Bruhn
9. juni 2013 at 14:18Uld-skuret, krea-hytten, nyderriet, sjælefreds hytten….navnet skal nok komme til dig. Jeg er så heldig også at have “et Orangeri-skur” i haven. Gl. garage blev til mit blomster, nydelses fristed. Jeg har veto-ret det sted.
JEG bestemmer, og der må kun komme pæne ting og søde mennesker.
Du kommer til at elske det sted. Glæder mig til at se det færdige resultat.
Anette Andersen
9. juni 2013 at 11:52Hvor ser det helt vidunderligt ud. Har lige vist det til min”gør det selv” mand og forsigtigt nævnt, at sådan et kunne jeg da sagtens se for mig i vores have. Rigtig dejlig søndag.
Liselotte
9. juni 2013 at 09:47Navnet kommer, når det skal, er jeg sikker på. Lige nu synes jeg hellere, at væggene skulle komme ;-)
Lene Henriksen
9. juni 2013 at 08:38Kan godt forstå du glæder dig! Det lyder til at blive helt fantastisk. Jeg savner i den grad også lyset om vinteren, men med en havestue/ orangeri kan man forlænge den lyse tid i begge ender ;-) Og hvis vi skal blive lidt internationale: The yarn barn :-) Eller passer det navn måske bedre til jeres skønne garnlager?
Hanne
9. juni 2013 at 08:18Sikke et skur :)
Sole
9. juni 2013 at 01:51Det er dælen dulme noget af et skur, I holder jer deroppe i det Nordjyske! Superflot, det glæder jeg mig til at se..
Anne Marie
8. juni 2013 at 23:30HHenhold da op hvor jeg da gerne ville giver dig et par timer nyere om dagen om jeg kunne, men når det nu ikke er muligt må vi nyde dem vi har. Kan godt forstå du glæder GOG til det er færdigt, jeg kommer jo til at drøme om et ligene sted, hvor jeg ville kunne forlænge sommeren og varme, som er godt for sjæl og krop.
have en forsat god weekend
Bente Jespersen
8. juni 2013 at 23:15Udehuset, palæet, eller måske hangaren :) jeg havde engang en stor carport, som af naboerne, blev kaldt sådan! Men ellers, bare vent, den slags kommer af sig selv :)
Connie
8. juni 2013 at 23:08Underligt at man fra den anden ende af landet kan sidde spændt og følge med i jeres byggeri, uden overhovedet at kende jer :-) … jeg er misundelig på den gode måde … skøn skøn terrasse I har fået bygget, og nu “Orangeriet” … jeg er ikke i tvivl om, at det bliver helt fantastisk, og glæder mig til at se det færdige resultat :-)
Hilsen Connie
http://www.larsenringsted.blogspot.com
Bitte
8. juni 2013 at 23:01Du skriver det jo selv: Skuret
Marianne
8. juni 2013 at 22:59Nej, hvor der det dejligt ud.
Tænker du på at holde strikkekurser for selvlærde nybegyndere i “udhuset”?
Jeg melder mig gerne……
Gitte K
8. juni 2013 at 22:31Annemette
8. juni 2013 at 22:05Åh hvor bliver det skønt, jeg kan lige se det for mig :-) Der skal i nok få mange hyggelige stunder :-)
Ellen
8. juni 2013 at 21:23Udhuset… Og det vandede forslag: uldhuset…. ;-)
Sylvia
8. juni 2013 at 21:17PARADIS eller Himmel-land
Rikke
8. juni 2013 at 20:46Nørkleriet :-)
Ulla Røjkjær
8. juni 2013 at 20:21Du får lige et par timer af mig;)) hvis jeg bare kunne;)
Jeg glæder mig til at sidde ved langbordet og grine og snakke, for selvfølgelig skal der være et langbord..
Navn?! ORANGERIET, stemmer jeg for, fordi du fra dag et har kaldt det ORANGERIET!