Jeg har fået mælk til kaffen. Og kaffe. Og jeg er svært tilpas. Lørdag er bare noget særligt, når den er uden nogen former for aftaler og jeg kan gøre, som jeg vil og det er mange uger siden, det sidst kunne lade sig gøre. Jeg stornyder det, mens jeg eksperimenterer med forskellige typer garn, læser lidt, snakker i telefon, chatter og henter lydbøger, så der er lager klar til sommerferien.
Jeg er hoppet ombord i Irving, fordi jeg på den måde måske kan tvangsindlægge resten af feriedeltagerne til den gode historie, når jeg sidder bag rattet i bilen. Netlydbog er genial, når man kan lide at lytte og det kan jeg, når jeg strikker. Jeg strikker lige nu. Jeg er endt med en kombination af blød, blid sommer, så jeg er i gang.
Om lidt vil jeg finde bænken og vende næsen mod solen. Bare fordi jeg kan :-)
15 kommentarer
mette
12. juni 2013 at 10:18lydbøger er det bedste! alle huslige opgaver bliver til en leg når man har en spændende bog i øret.
sig mig liselotte, hvordan henter du lydbøger fra netlydbog til at “tage med”? kan du få det til at virke med din iphone/ipad?
Mette E
9. juni 2013 at 10:57Jeg er superglad for lydbøger til mine daglige to timer i bilen og til strik og spinding.
Men lydbøger dur kun for mig, når jeg laver noget andet samtidig. Ellers mister jeg koncentrationen og tanker flyver. Kun da jeg lå med influenza i vinters og var nødt til at høre “Marcoeffekten” færdig har det fungeret for mig med en lydbog i sengen.
Du har før nævnt Irving, så jeg prøvede faktisk sidste nat i Twisted River for ikke så længe siden, og jeg har endnu ikke fældet en endelig dom, og det siger måske noget. Den er ikke sådan tju-bang spændende som en jussi-krimi, men historien er fantastisk og man kommer dybt ind i de skæbner der forandres af en enkelt drengs fejltagelse med en stegepande den nat… Så måske jeg skal have hørt de andre engang…
Liselotte
9. juni 2013 at 11:18Nej, Irving er ikke krimi og fuld fart, men langsomme, intense historier, som folder sig ud over tid. Jeg elsker dem. Hver eneste af dem, faktisk. Jeg håber, at du ender med at give ham endnu en chance :-)
Maj-Britt
9. juni 2013 at 08:14Nogle ville blive voldsomt rastløse af sådanne dage – dage helt uden planer er også velkomne her :-p Lydbøger… John Irving… Har prøvet før… Blev inspireret til at prøve igen. Børn af et cirkus og Æblemostreglementet prøvet… Må vist konkludere, at jeg er mere visuel. Lydbøger falder jeg hurtigt i søvn til eller de bliver hurtigt bare lydtapet, jeg ikke hører handlingen af… Øv…
Liselotte
9. juni 2013 at 09:31Jeg elsker dem uden planer, men du har ret, andre ville blive rastløse. Jeg har altid rigeligt at foretage mig :-)
Inge Lise Kjærsgaard
9. juni 2013 at 08:09Jeg kan anbefale Irvings Sidste nat i Twisted river, en fantastisk historie der river dig med fra første øjeblik. God sommer fra en af de anonyme læsere på din skønne blok
Liselotte
9. juni 2013 at 09:25Tak for anbefalingen, Inge Lise. Jeg har nu læst bogen. Jeg tror, at jeg er igennem hans forfatterskab, men de fleste historier tåler genhør efter nogle år :-)
Annemette
8. juni 2013 at 22:02Dejligt med sådan en lørdag hvor man helt selv bestemmer :-)
Liselotte
9. juni 2013 at 09:30Ja, de er altså skønne :-)
Catarina
8. juni 2013 at 18:42Håber du har nydt dage i fulde drag og nu er klar til at indtage aftenen i samme dejlige tempo. :-)
Liselotte
9. juni 2013 at 09:27Det var jeg! :-)
Anette Lyskjær
8. juni 2013 at 18:18To ting har du, som jeg ikke har! Lørdagssol og adgang til netlydbøger…..tænk engang, jeg er aldrig kommet længere end til tanken om oplæsning. Jeg husker mig selv på, men glemmer lige så hurtigt.
God lørdags kvæld, Liselotte.
Liselotte
9. juni 2013 at 09:26Hvis man kan lide at lytte til en god historie, er der en solid chance for, at man også kan finde en oplæser af lydbøger og en bog, man gerne gider lytte til, så det kan altså anbefales, Anette :-)
Gitte K
8. juni 2013 at 16:03Jeg holder også meget af lydbøger, det eneste problem er blot når man falder i søvn imens man lytter, så er det Sørens svært at finde ud af hvor man er kommet til den næste dag.
Liselotte
8. juni 2013 at 17:59Ja, der er vi udfordret og derfor lytter jeg ikke til dem, hvis jeg er “i risiko” for at falde i søvn, Gitte ;-)