Vi skulle ud på landet i går. Langt ud på landet. Så langt ud, at bundkarret på Moderskibet skreg om nåde, da jeg trillede forsigtigt ned ad den grusvej, der var midlet til målet, nemlig at fejre to skønne menneskers kærlighed til hinanden ligesom vi havde en ugift undersvend, der skulle have en omgang seriøs peber, inden aftenen var ovre.
Vejret var perfekt! Intet mindre. Bare sådan helt perfekt. I haven var der dækket op med borde og stole og overalt hvor øjet faldt, sad der mennesker fordybet i samtale. På plænen løb børn og legede og stemningen var bare helt rigtig.
Udsigten fejlede heller ikke noget …
Der blev snakket, grinet, sunget og holdt taler. Der blev spist og drukket og af og fra den store buffet, som bød på lækkerier af en anden verden og da aftenen faldt på, pakkede vi sammen og drog hjemad mætte af selskab, grin og mad.
Det sidste vi så, da vi forlod stedet, var symbolet på foreningen af to lande, to kulturer og to mennesker og deres kærlighed …
Det blev en skøn eftermiddag og aften. En mindeværdig eftermiddag og aften. Helt som det skal være ♥
6 kommentarer
Sole
2. juni 2013 at 19:47Sikken dag, Liselotte…. Og mit oeje skuer de selvsamme flag, der ville pryde vores flagstang – hvis vi havde en ;-))))
Liselotte
3. juni 2013 at 09:52Det er det nemlig, Sole :-)
Liselotte
2. juni 2013 at 13:50Kærligheden gør rig uanset og det var det, vi blandt andet fejrede i går :-)
Catarina
2. juni 2013 at 12:33Der er intet der slår kærligheden. :-)
Tine
2. juni 2013 at 12:31Vejret var perfekt til gardenparty i går. Vi havde begge familier samlet til fælles fejring af min mands 18-årlige datter. Skønt med samarbejde mellem to fraskilte og deres respektive nye mand og kone. Picture perfect ????
Anette Lyskjær
2. juni 2013 at 11:40Kærligheden længe leve <3