Jeg holder fri i dag. Det betyder, at jeg er langsom. Akkurat så langsom, som jeg har lyst til. Jeg laver ikke noget, som trækker sved. Det ligger helt fast.
Til gengæld ender det måske med, at jeg strikker lidt…
Jeg har strikket det første på ryg og det ene forstykke. Indtil ærmegab. Resten gemmer jeg, til jeg er klar med sidste forstykke og ærmer. Så strikker jeg hele molevitten sammen. Jeg håber, at ulden rejser sig og bliver tæt, når det bliver vasket. Det plejer den.
Der er også lagt i kakkelovnen til en weekend med malerpensel. Det er dejligt. Gavlspærrene er på plads og nu kan de males. Det vil vi gøre denne weekend, hvor vejret heldigvis ser ud til at arte sig, så vi kan gøre det uden sydvest.
Det bliver et stort, smukt og hyggeligt fristed, vi får ude på terrassen. Jeg glæder mig voldsomt. Vi har bestilt døre og bagbeklædninger. Nu skal vi have spær på plads og så skal det hele males, inden vi for alvor samler. Det er så meget nemmere at male inden og ikke efter og Kenneth er engageret til at stå på stillads. Jeg skal ikke nyde noget.
Jeg burde skal have ryddet op i klædeskabet. Vinter skal udskiftes med sommer. Jeg skal have styr på garderoben. Bare lidt. Og om lidt. Lige en kaffe først, ikke?
8 kommentarer
Liselotte
1. juni 2013 at 08:45Min fridag endte med at leve sit eget liv, så klædeskabet venter stadig på mig, men det løber jo ingen steder ;-)
Landbokonen
31. maj 2013 at 23:17Ååhhrrrr, jeg tog klædeskabet i onsdags. Jeg havde sat solfilm på ovenlysvinduet, men det var ikke nok. Så jeg opdagede for noget tid siden, at der var afblegede striber på mit hængetøj :-( nu er der kommet et mørklægningsgardin op, og endelig fik jeg sorteret diverse afbleget tøj ud i onsdags, så ud er det bare at række hånden i klædeskabet og så får man fat i noget brugbart – det er skønt…..
Gitte K
31. maj 2013 at 19:58Der fik du lige prikket il min dårlige samvittighed, mit klædeskab trænger også til en kraftig oprydning, jeg håber at du har haft en skøn fridag.
Britt
31. maj 2013 at 19:40Den er da så meget til for at nydes, din strik ser rigtig dejlig ud
Annemette
31. maj 2013 at 13:11Lækkert med en slapper fredag og jeg glæder mig helt vildt til at se jeres terrasse når den bliver færdig :-)
Rigtig god weekend til jer ;-)
Kirsten
31. maj 2013 at 13:04Ha-ha, det er også mit motto : “Lige en kaffe først….”, inden et større arbejde går i gang. Man skal ligesom ha’ lov til at samle tankerne først, ikk’? ;-)))
God sommerfredag og god arbejdslyst :-)
Connie
31. maj 2013 at 12:04Her bliver det dase-fredag efter svedfremkaldende arbejde – altså rengøring! Jeg har også haft fri i dag pga, teknikerbesøg fra TDC, så formiddagen har stået i rengøringens og tøjvaskens navn. Lige om lidt lander jeg på min altan med en stor kop kaffe og en god bog og så skal eftermiddagen og weekenden stor-nydes uden arbejde af nogen slags :-) … God arbejdslyst med malerpenslerne :-)
Hilsen Connie
http://www.larsenringsted.blogspot.com
Conny
31. maj 2013 at 11:55Ah, dejligt med sådan en dasefredag, inden det går løs med maleriet :)