15

Jeg snød mig selv

Onsdag er arbejde og herefter hygge. Strik. Det er jo præcis det, jeg hygger mig allermest med, hvis jeg ikke kan gå i haven og nusse om potter og planter. Begge dele giver mig ro indeni og ro er der brug for lige for øjeblikket, hvor vinde blæser med orkanstyrke omkring mig og mine drømme.

Orkaner er slet ikke unyttige. De kan ind imellem røre så meget rundt i gryden, at man ser nyt på bunden af den, når alting endelig igen ligger stille. Det er sådan, jeg håber, det går. At jeg finder klarhed og ro. At jeg lander sikkert på benene.

Onsdagsstrik

Jeg snød alligevel mig selv. Jeg startede op på nyt. Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg ikke ville, men sådan er jeg troløs i helt urimelig grad, når det kommer til garn og pinde. Jeg kan ikke gøre for det. Alt for mange fristelser og alt for lidt rygrad ;-)

Jeg strikker Edgy af Blackhill Højlandsuld i Chunky i farven Flødeskum. Det bliver en vinder. Jeg er helt sikker.

Du vil sikkert også kunne lide