20

Jeg råber røv!

Det kan da godt være, at det er overskyet og ind imellem også temmelig køligt, men jeg råber røv* og smider alt, hvad jeg har i hænderne, da jeg kommer hjem.

Jeg brygger en kop af den gode kaffe. Jeg henter Olines cookies og snyder mig til en lille, men lækker forsyning af samme, inden jeg åbner døren ud til terrassen og sætter det lange ben foran. Jeg har taget garn med. Bare fordi.

torsdag 008  torsdag 012

Så sidder jeg der og flagrer og insisterer. Insisterer på, at det er varmt nok til, at jeg kan holde ud til at sidde der. Og jeg fryser lidt ind imellem, men jeg holder ved, for jeg VIL bare have sol og sommer og udeliv og det kan KUN gå for langsomt. Alt, alt for langsomt. Vi er snart i juni. Sommermåneden. Der hvor alting skal kulminere i blomstrende syrener, græs mellem tæerne og solskin på næsen. Tak!

Så går jeg ind igen. Slukøret. Jeg gider ikke fortælle dig hvorfor, men måske i morgen…

*- at råbe røv i vores familie betyder, at man er ligeglad med virkeligheden og insisterer anarkistisk på, at den passer på ens egne ønsker. “Solen skinner, fordi jeg siger det”-agtigt.

Du vil sikkert også kunne lide