Studenterne kører stadig rundt og fester og kommer på visit i forældres huse og haver, akkurat som vi gjorde. Det skal Oline og hendes klassekammerater. I morgen kommer de her.
I dag skal der lidt forberedelser til, så det er heldigt, at jeg fik bevilget en feriedag, for vi skal i gang om et øjeblik, men inden da er der ting, som skal nydes.
Det kunne være en kop kaffe på terrassen. I stilhed og taknemmelighed over, at jeg er lige her, hvor jeg er.
Må din tirsdag blive fuld af tilfredshed med at være dig :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
13 kommentarer
Nola
21. maj 2013 at 22:13sjovt, jeg vidste slet ikke at der stadig blev holdt ved den tradition. Det er herligt og en rigtig skøn afslutning for de unge :-) Nyd dem når de kommer i morgen, det er en rigtig flok at være stolte af :-)
Liselotte
22. maj 2013 at 07:28Vi skal nok huske at nyde dem og varme dem lidt, for med den heldagsregn, der er ankommet, er der vist mest basis for varm suppe og te ;-)
Connie Childs
21. maj 2013 at 17:11Ser meget afslappet ud med den skoenne kop kaffe! Og saa er det jo lige jeg MAA spoerge — er det en Nespresso eller?? Jeg savner kaffe med crema! :-)
Liselotte
21. maj 2013 at 19:02Det er en Cafe Creme med ekstra mælkeskum :-)
jette
21. maj 2013 at 11:43Og lad endelig være med at købe alt for stort ind. Det kommer selvfølgelig lidt an på, hvor I ligger “på ruten”. Vi var sidst – to gange. Første gang fik vi, stort set, udsolgt af de sandwiches vi havde købt. Anden gang blev der spist 2… og da vi havde købt rigeligt, fordi det gik så fint første gang, så havde vi noget besvær med at få dem fortæret. :-)
Liselotte
21. maj 2013 at 19:01Vi gør i lidt, men godt, Jette :-)
Liselotte
21. maj 2013 at 10:30Det er altså service at blive ringet op fra Portugal med besked om, at man skal rette ugedagen, så tak til Ulla ;-)
Ja, ind imellem går det altså helt i ged for mig med alle de fridage, men det er da heldigvis først onsdag, studenterne kommer ;-)
Lene
21. maj 2013 at 10:04Åh ja Liselotte, jeg kan godt forstå, at du trænger til en stille stund på terrassen med en kop kaffe. Her er tirsdagen startet med at jeg er sovet over, så jeg kan slet ikke finde rytmen lige nu, og har derfor valgt den langsomme start, alt er alligevel forsinket nu :-)
Det er en skøn tradition med besøg hos forældrene, god forberedelsesdag :-)
Violykke
21. maj 2013 at 09:55Hæ hæ vi andre er igang med en tirsdag :0)
Ulla Røjkjær
21. maj 2013 at 09:46jeg elsker den tradition..
rigtig god tirsdagsferieforberedelsesdag til dig;)
Helle
21. maj 2013 at 09:29Det lyder hyggeligt :-) Nu håber jeg så, det er onsdag, studenterne kommer, for det er altså TIRSDAG i dag, fru Weller ;-)
God feriedag og studenterbesøg :-)
Catarina
21. maj 2013 at 09:18Det er så hyggeligt at de stadig gøre rundt til forældrene og jeg får altid sådan gåsehud. Her skal vi vente en måneds tid inden de kommer her for, men vi glæder os. :-)
Nyd dagen i fulde drag.
Liselotte
21. maj 2013 at 09:20Ja, det er utrolig hyggeligt og de er så dejlige, glade og søde i den alder :-)