Vi skal nok komme i mål

Vi nåede ikke hverken græsplæne eller orangeri. Faktisk nåede vi heller ikke terrassen helt, men vi har fantastiske mennesker i vores liv, så Peter, verdens bedste tømrer, kom i går morges og lavede en helt unik og ekstra festlig (absolut midlertidig) tagkonstruktion til os. Sådan lidt vikinge-inspireret måske. I hvert fald hjalp han med at få en del af terrassen under tag og det fungerer upåklageligt. Sikke et held, at han ville hjælpe.

Vi har mennesker i vores liv, som gør en forskel. Vi har haft travlt de sidste uger, så de sidste detaljer omkring Olines studentergilde kom kun på plads takket være en hel masse menneskers dedikerede indsats i går. Her er ryddet op, fjernet brædder, båret borde og stole, fejet, pustet balloner, samlet møbler og heldigvis også grinet en del. Det hele foregik i bygevejr, men alle beholdt kræfterne og lysten til at fortsætte. Vi havde jo et sted med tag, hvis det kneb.

I går aftes sad vi udenfor og spiste. Det var skønt og gav os en herlig fornemmelse af hvor skønt det bliver, når det hele engang står klart til brug.

Der mangler stadig en del forberedelser, men huset sover og de får lov, for alle har ydet en ekstraordinær indsats og ingen skal ikke være i stand til at nyde dagen sammen med Oline på grund af manglende søvn. Vi glæder os jo.

Mig? Ja, jeg er tidligt vågen som sædvanlig, men det betyder bare, at jeg får morgenkaffe på terrassen og tid til lidt af forberedelserne til senere. Det passer mig fint. Og så en lille pause med kaffe ved computeren. Jeg beder ikke om mere :-)