Oline kom fint igennem endnu en marathon af eksaminer. Hun kom hjem og var okay omkring de tre stykker, der havde været i går, så vi var glade og trætte allesammen, for vi har hver især alt for meget at se til i disse dage. Det gør ingenting, men ind imellem render livet af med os. Så er det, at vi synker ned i sofaen og sidder tæt, snakker om alt og ingenting og spiser hjemmelavede burgere, fordi Kenneths bare er de bedste af den slags!
Denne morgen drikker jeg kaffe, inden jeg snart skal ud af døren. Det småregner. Der dufter vidunderligt, da jeg er ude med Oskar. Jeg drikker duften af forår og elsker, at den er her. Jeg nyder stilheden og glæder mig allerede til, at arbejdsdagen slutter. Det sker sjældent, at jeg ikke bare er til stede i nu’et, men denne morgen kan jeg mærke, at det vil gøre godt med et strikketøj og stilhed bare en times tid senere på dagen. Oline skal til endnu en eksamen i dag. Hun har travlt. Hendes far har travlt. Jeg brænder lys i begge ender. Godt jeg ved, hvornår jeg kan puste i hvert fald den ene ende ud :-)
Må din dag indeholde tilstrækkeligt mange ender ;-)
8 kommentarer
Annemette
14. maj 2013 at 16:23Hun er sej, hende Oline og hun har det da vist fra sine forældre :-)
Liselotte
15. maj 2013 at 10:08Hun er virkelig sej :-)
Liselotte
14. maj 2013 at 13:26Vi passer på. Forude venter lige lidt arrangementer, men også en fridag, så vi klarer den :-)
marianne bentzen
14. maj 2013 at 12:04Jeg kan ikke sige det klogere end Anne-Mette!!!!!!
Kh Marianne
FRØKEN LARSEN I/S
14. maj 2013 at 11:34Uha Liselotte, det går nok lidt for stærkt for tiden. I har mange projekter i gang, men det er spændende ting, så I/du skal nok få spundet en god ende på det hele…
…og pust du bare i begge ender ;0)
Kh. Lene.
Anne-Mette
14. maj 2013 at 08:45Altsåååå… jeg siger det bare. Hvisker det måske nærmest (helt ligeså stille) man kan godt blive bekymret…Også uden at kende hinanden sådan ansigt-til-ansigt. Pas nu på dig… (Fra dine skriblerier er jeg ret sikker på I passer på HINANDEN)
Det kan godt være et højhastighedstog ikke stopper hele tiden. men jeg tror det kan køre af sporet – og med den fart det har på tror jeg det lander med et brag. Er jeg bange for…Det ved jeg godt du ikke gør. Men pas på dig alligevel. Ikk’?! Og så held og lykke til Oline endnu en dag.
Strikogsting
14. maj 2013 at 07:13God dag og godt gået !
Hanne
14. maj 2013 at 07:12Du glæder dig til arbejdsdagen er slut…….jeg er henne i noget med at glæde mig til arbejdsugen er slut…..nå men det er jo godt at have noget at glæde sig ti :). Jeg snuper garn og hæklenål med i skolen så bliver det til et par omgange der.