Der er ting, jeg ikke ved og så er der ting, jeg med sikkerhed ved

Liselotte

Man må gerne kritisere. Man må gerne spørge ind til og påpege. Jeg er ikke fejlfri. Faktisk langt fra :-)

Jeg er faktisk på ingen måde fanatisk omkring reklamer. Jeg blander mig ikke spor i, hvad andre har lyst til at gøre på deres blog. Vil de annoncere eller lave give-aways, så er det deres sag. Jeg ved bare præcis, hvad jeg vil og ikke vil her på min blog og heldigvis er det jo sådan, at vi er frit stillet og selv bestemmer.

For mig betyder det meget, at det er MIG, der bestemmer. Jeg vil gerne være fuldstændig uafhængig og fri til at skalte og valte lige her. Jeg vil kunne skrive lige akkurat, hvad der falder mig ind. Det betyder f.eks. at lysten til at reklamere for produkter er meget lille uagtet, at jeg selv ville kunne bestemme præcis hvilke, fordi jeg er sådan skruet sammen, at jeg altid vil synes, at de der reklamerer, skal være sikre på, at deres reklamesøjle er pletfri. Jeg ville føle mig forpligtet til at holde en bestemt standard, en ordentlig tone, ikke skrive noget stødende eller grænsesøgende og så videre.

De fleste vil kunne anføre, at sådan er det jo allerede. Jeg holder et fornuftigt sprogbrug og skriver ikke kontroversielt, men hvad hvis jeg pludselig får lyst til det – så har jeg mistet friheden og den er det absolut mest vigtige for mig. For at synes, at det er sjovt at skrive og dele, er jeg nødt til at vide, at dette er mit sted. Mit alene. Uden forbehold. Det er det ikke, hvis jeg skal stå til regnskab overfor evt. annoncører.

Jeg har Google-tekstannoncer i sidebaren. Jeg har haft dem i flere år. De har over tid betalt for et nyt kamera til mig. Jeg elsker mit kamera, men jeg er ikke den eneste, som har glæde af det. Det har mine læsere her på bloggen også. 

Forskellen på Google-annoncer og annoncer bestilt og betalt af specifikke annoncører er friheden. Med disse annoncer er jeg kun begrænset forpligtet og friheden til at skrive og gøre, hvad jeg har lyst til, er tilstrækkelig stor til, at jeg oprindeligt tænkte, at det ville jeg give en chance.

Den morsomme historie om dem er så, at jeg ikke har fået udbetalt noget som helst for dem de sidste to år. Jeg har ganske enkelt glemt, at der skal laves en ny aftale om udbetaling og det er altså ikke store pengebeløb, der her er tale om, men som sagt har de over tid givet mig råd til et nyt kamera. I virkeligheden tror jeg, at de skal fjernes, men jeg glemmer dem egentlig altid :-)

For mig er personlig frihed og troværdighed vigtigt. Jeg vil ikke skrive en anbefaling af noget, jeg ikke selv kan stå inde for og jeg vil ikke anbefale ting eller steder, fordi jeg har fået et eller andet for at gøre det.

Jeg vil til gengæld gerne anbefale, hvis det er et produkt eller et sted, jeg er begejstret for. Hvis det er noget, jeg har personlig kendskab til og synes, at I andre også kan have glæde af at kende, skriver jeg gerne om en butik, en god bog, et krydderi, en shampoo eller noget helt, helt tredje, men I skal kunne være sikre på, at det er Liselotte, der anbefaler det, fordi Liselotte er vild med det og ikke fordi Liselotte har fået det tilsendt eller er blevet bedt om at skrive om det for et eller andet beløb. Det betyder meget for mig.

Det er sådan, jeg har det lige nu. Det kan sagtens ændre sig, men det her handler – hvis man læser indlægget – ikke om hvorvidt man skal reklamere eller ikke reklamere. Det handler om, at de firmaer/organisationer, der henvender sig, er utroligt påholdende med at ville honorere de bloggere, som de forventer skal reklamere for deres produkter :-)