Udeliv – en ny begyndelse

I går skinnede solen og varmen var til at føle på. Tømreren var i gang nede i bunden af haven og Kenneth var i gang på resten af matriklen, hvor han og Lone sled hele weekenden med at rydde op og gøre klar, så hele grunden kunne endevendes denne eftermiddag.

Nu er der jord, der skal ligge i fjorten dage. Det ligner en af de marker, vi ser allevegne lige nu og jeg er fristet til at gå ud med de spirede kartofler, men jeg lader være, for jeg vil vist hellere have græs. Græs så langt øjet rækker.

Træerne grønnes. I går rykkede vi væsentlig tættere på, at det hele springer ud. Vi kan lide det herhjemme, hvor vi længes efter grønt bladdække til at mildne alle de operationsar omgivelserne har for øjeblikket. Alting bliver rundere og smukkere af løv.

Oskar er havehund om en hals, men den bløde jord var altså træls. Først var den sjov, men så opdagede han, at den ikke var til at gå rundt i og opgav lidt tøvende og brugte resten af dagen til at afsøge grænserne for hans udfoldelser, nemlig indenfor matriklen.

Se engang. Det ender jo med, at vi skal holde fest på terrasse, når Oline bliver student om godt en uge. Det er langt fra alting, vi bliver færdige med, men vi bliver så færdige, at det kan fungere og det var jeg ærlig talt i tvivl om længe.

Tømreren er ved at være færdig med det meste. Der mangler stadig døre og port, men det er jo småtingsafdelingen, når man er startet med at vælte hele haven.

Omkring og til venstre for garagen skal der være frugttræer i massevis. Jeg drømmer til – om føje år – at høste æbler og blommer en sensommerdag med sol og varme. Det er vel ikke for meget forlangt?

Oskar elsker at være derude, men denne morgen, hvor regnen falder smukt og gør alting duftende og dejligt, foretrækker han dynen og fred og ro. Han gider ikke, at jeg synes, at vi skal ud at gå. Det er vist kun mig, der holder af regnen.

Må din dag være den, hvor du husker, at regnvejr er det dejligste i verden :-)