Nede i bunden af min have er en lille samling træer, vi kalder skoven. Det tangerer storhedsvanvid, men ikke desto mindre kalder vi dem altså skoven. De giver en dejlig stemning i haven, når de om sommeren giver os fornemmelsen af et skovbryn med hemmeligheder og vi elsker, at de altid har givet plads til skygge, gynger og hængekøjer.
Nede i skoven har jeg – forgæves – spejdet efter anemoner i al den tid, vi har boet her. Jeg har de fleste år forsigtigt hjemført anemoner fra skovbunde over det meste af Himmerland og jeg har efterfølgende og forventningsfuldt været nede for at spejde, kun for at blive skuffet. Ingen anemoner. Aldrig nogensinde én eneste anemone. Kun en lang næse …
– altså indtil dette forår, for hvad skuer mit øje? Anemoner :-)
Jeg er vild med mine anemoner og tålmodighed betaler sig. Åbenbart.
15 kommentarer
Bente Romvig Krogsgård
10. maj 2013 at 22:41Hej Liselotte – her er en lille hilsen fra en Holstebropige, som har været på tur i dag til Aalborg – skønne skønne og meget billige garner jeg fik med mig hjem i dag – Tak for det :) Man skal jo aldrig gå ned på garn ;) Kh Bente
Henriette
10. maj 2013 at 09:31hmmm….dejligt med anemoner. Jeg har prøvet det samme med erantis, som af en eller anden grund ikke gror i min have. Har hjemført en hel pose løg? og frø, men efter to år har vi stadig ikke set skyggen af erantis. Men anemonerne breder sig og ser dejlige ud :-)
Liselotte
8. maj 2013 at 10:07Jeg håber – ydmygt og tålmodigt – på et helt tæppe af anemoner om mange år :-)
Yrsa
8. maj 2013 at 09:43ÆLSKER bare anemoner og er heldig at bo tæt tæt på en skov hvor HELE bunden er dækket af anemoner lige nu ! Du er heldig at ha dem i din egen lille skov :-)
Maria Jensen
7. maj 2013 at 15:34er det en mulighed at Alexander fra sin stjerne har haft indflydelse på at anemonen kommer i år?
Nu når resten af haven er en byggeplads?
Go dag til jer alle :)
KNUS
mona
7. maj 2013 at 10:36Tillykke med at det lykkedes – og så lige nu, hvor din have er “nede” – så bliver man stille taknemmelig.
Pernille
7. maj 2013 at 10:35De er så smukke.
Jeg kommer altid til at tænke på Halfdan Rasmussens digt om Ane, der lagde anemoner i kanonen på Trekroner :)
Lone G
7. maj 2013 at 09:23Hej Liselotte….jeg kender fornemmelsen, har også “hjemført” og ventet mange år på at de skulle få lyst til at gro i min lille “skov” – det gør de så nu :-) Og jeg er også så heldig at have lidt af de blå anemoner, var dog ikke klar over at de var fredede. Dejligt anemone digt du har tilføjet ;-) Ha’ en god dag og tak for en dejlig blog.
Lotte
7. maj 2013 at 09:21Se, det har jeg også oplevet i min have. Med en særlig art tulipaner. Jeg lagde 200 løg, og så kom der en sommer oversvømmelse (tror det var 2008) og tæt på alt druknede efter 3 måneder i 20 cm vand. Katastrofe.
Så sørgede vi et par år og installerede krukker og vupti pludselig kom det hele også de nye tulipaner.
Jeg tror alle blomster, frø, løg og træer kan sørge og sove. F.eks. når man flytter dem eller oversvømmer dem.
Lidt som mennesker kan.
Joan
7. maj 2013 at 08:53Dejligt med den smukke lille blomst. Den pryder også i vores have. Den er kommet helt af sig selv, sidste forår. Nu bredt sig til en stor tyk hvid pude af anemoner. Bare vent – de breder sig – på den gode måde.
Ilse Aranti
7. maj 2013 at 08:35Til lykke, anemonekone
Hav en glædesfyldt dag. :-)
Lene
7. maj 2013 at 08:12Hvor er det bare dejligt, at tålmodighed lønner sig :-) Tænk at have sin egen skov med anemoner.
Jeg har lige hørt anemonesangen af Sebastian på you tube, så dit indlæg fuldender anemonedagen :-)
Anette Askholm
7. maj 2013 at 07:52Tja, så mangler du bare en enkelt blå anemone. Dem har vi i “min” skov i Nr. Alslev. Men de er vist fredede og de kal ikke plukkes, men stå og se fine ud.
Liselotte
7. maj 2013 at 07:45Halfdan er i det hale taget skøn og anemonen er vidunderlig :-)
Hobbitten
7. maj 2013 at 07:20Anemoner er bare så fine og rigtige forårsbebudere. Dit lille vers af Halfdan er ungerne i skolen bare helt vilde med.