Sådan lige her har vi til huse

I dag var kontordag. Jeg er glad for de dage. Jeg hygger mig med at sidde på første med udsigt over et lille hjørne i byen, men først skal der parkeres. Bilen holder normalt på Sauers Plads, men ind imellem bliver jeg så doven, at jeg smider den nedenfor kontoret på Frederikstorv.

Uanset om jeg parkerer det ene eller det andet sted, er den sidste del af turen til kontoret den samme. Den går tværs over Frederikstorv, over Danmarksgade og op ad Niels Ebbesens Gade, men ikke langt. Kun lige til nummer nitten. Her stopper jeg oftest op og kigger mig rundt, inden jeg fortsætter ind af døren. Jeg snuser til byen. Jeg kan lide min by. Jeg elsker den faktisk. Den rummer så mange, dejlige minder og lige dette sted har været min base i mere end femten år. Udsigten er kendt.

Bagude ligger Danmarksgade med min grønthandler, neglesalonen og kigget til det liberale erhverv, der er dyrket gennem en del år lige ovre på modsatte hjørne. I Danmarksgade ligger bageren, en af byens fineste møbelbutikker og halal-slagteren. Henne ad gaden ligger den kinesiske butik, thai-damen, som laver byens bedste frokost fra en gammel pølsevogn og et af byens stykker vandkunst.

Danmarksgade rummer det hele og meget mere, end jeg beskrev her.

Kigget den anden vej op ad Niels Ebbesens Gade og mod byens ene gågade giver bare lyst til at trække opgivende på skuldrene, for her er stadig ikke asfalteret. Kommunen venter på en længere periode uden frost. Vi væbner os med tålmodighed og indtil da kaster vi os med dødsforagt ud i byen.

Netto bor til højre. I mange måneder har de været udfordret på vareleveringen, som ikke har været så nem, fordi adgangen til gaden har været spærret og deres vareindlevering faktisk ligger lige der, hvor containerne står. Nu er der i det mindste farbart for de store lastbiler, som leverer til stedet og så er der forøvrigt gang i at tømme det gamle Grand henne om hjørnet i Danmarksgade, for nu skal Netto udvide.

Grand var et af byens dansesteder i fordums tider. I mange år delte det status med Damhuskroen. Det var et sted, hvor “de gamle” kom og dansede. Siden lukkede det, men der er mange aalborgensere, som kan en god historie eller to om dengang, da Grand var åbent og der blev danset til den lyse morgen.

Om lidt kan de besøge Grand igen. Hvis de skal i Netto. Gid de så ville danse.