Vi har spist tortilla. Sent. De smagte så godt, at jeg spiste for meget. Nu har jeg mavepine og en hjerne, der er stået af i bar befippelse over, at den skal fordøje så voluminøs madindtag på en ganske almindelig tirsdag.
Jeg kan undre mig over, at jeg aldrig bliver klog af skade, men kun henter mig en omgang kødsved* og peristaltisk uro.
Jeg tror måske, at verden er bedst tjent med, at jeg behovsimødekommer og kravler under den kølige dyne for at nyde, at jeg kan sove længe i morgen. Rigtig, rigtig længe. Som om …
*kødsved er Lones sigende begreb for alt for meget kød/mad og den derpå følgende varme, man kan opleve.
8 kommentarer
Hanne
1. maj 2013 at 18:48… min søn kalder det en “madbrandert”… når han har spist for meget. Meget rammende ord synes jeg !
Michelle
1. maj 2013 at 09:54Kødsved er straks tilføjet ordbogen :-)
Anne-Marie
1. maj 2013 at 09:32I Grønland hedder kødmad “varmemad”, fordi man bliver så dejlig varm af den!
Liselotte
1. maj 2013 at 09:51Lige præcis, Anne-Marie. Varmemad er det :-)
KirstenK
1. maj 2013 at 06:35Købsved…godt udtryk, omend det måske lyder lidt øh skal vi sige anderledes
Liselotte
1. maj 2013 at 09:51Det er det sjoveste udtryk… og lidt vammelt ;-)
Sole
1. maj 2013 at 00:36Hahahaha, “kødsved”…. supergodt udtryk, det vil jeg huske, næste gang jeg spiser tortilla – og det sker ofte!!! Paul har sin egen “opskrift” på burritos, som vi har døbt “Paulitos”, og dem skal man altså spise 2 af med deraf følgende kødsved!!!!
Liselotte
1. maj 2013 at 09:51Jamen det er SÅ godt med den slags mad. Det giver jo den indre varme, hvis man da ikke selv kan generere den :-)