Himlen er grå denne morgen. Der er ingen regn, men der er – hvis jeg skal være helt tro mod sandheden – heller ikke udsigten til sol. Til gengæld er der arbejdet igennem i går og derfor sirligt og ordentligt nogen af de steder, hvor der trængte. Det er også en slags sol og se så lige kastanjen i gårsdagens lys…
Det er da lige før. Om kun et øjeblik folder alting sig ud og foråret melder for alvor sin ankomst.
Inden det sker har jeg en sjov, omskiftelig arbejdsdag liggende foran mig. Der er gode, spændende og sjove opgaver og der er også en køretur ned gennem en lille del af Himmerland. Der arbejdes i markerne og lærken synger derude. Tegn på forår og fornyet livskraft er der allevegne. Man skal bare holde øjnene åbne og orke, for skal jeg være helt ærlig, har det vist været den længste vinter i mands minde, jeg lige har været igennem.
Måske har du det slet ikke sådan, men mine energireserver er i bund og de trænger til en opfyldning. Jeg kan mærke, at der render plus på kontoen i disse dage og det gør godt.
Må din mandag blive en plusdag :-)
7 kommentarer
Liselotte
30. april 2013 at 07:17Jeg håber, at der var masser af plus-dage derude. Her var det en dejlig dag med plads til både arbejde og fritid. Det var dejligt… og så endte den tidligt, for vi er vist lidt slidte lige nu :-)
Gitte
29. april 2013 at 15:39Tilbage på arbejde igen:-) Holde fødselsdagsfest for 13 2. klasses drenge, en dejlig dag er jeg sikker på det bliver.
Lene Balch
29. april 2013 at 10:44Åhhh ja, jeg syntes også det har været den længste vinter, ever og jeg er ellers ikke den der klager, men vi havde ikke meget sommer sidste år og det vi havde var ikke så godt, så jeg trænger bare også til sol og varme. Men jeg er som sædvanlig optimist og er sikker på at i år får vi den bedste sommer, så det tror jeg på :D
God dag til dig og dine.
Kh. Lene
FRØKEN LARSEN I/S
29. april 2013 at 09:40Tak Liselotte, det håber jeg.
Min gamle far (94) bliver udskrevet efter en god uges hospitalsophold.
Vi krydser alt for, at han er frisk igen.
Kh. Lene.
Lene
29. april 2013 at 09:06Tak og i lige måde, Liselotte. Plusdag er det her, der er travlhed i marken,udenfor er der gule pletter overalt fra mine påskeliljer. Det er godt med tunnelsyn, så jeg kun ser dem og ikke alt det tørre, visne i haven :-)Jeg har det lige som dig, det føles som den længste vinter i kvindes minde :-)
Violykke
29. april 2013 at 08:19Det gør der, jeg har og skal pudse vinduer :0)
Violykke
29. april 2013 at 08:50Det er så fri jeg har :0)