Torsdag er jeg disponibel fra ti til halv fire. Det betyder, at jeg kan starte dagen langsomt, så det gør jeg. Jeg drikker kaffe, følger lidt med i byggeriet på grunden og undrer mig over, hvor vi skal finde tid og kræfter fra, når vi skal have gjort det hele klart, inden Olines studentergilde. Hele haven ligner en mark, der lige er pløjet til ukendelighed og der, hvor der engang lå en terrasse, ligger nu et mørkt, mudret hul, men det er jo kun et spørgsmål om tid, som Kenneth siger.
Kenneth har en standardbemærkning, når vi skal i gang med noget nyt. Det tager bare en halv time, plejer han at sige. Denne gang får han med sikkerhed ikke ret, men han har ret i, at det kun er et spørgsmål om tid. Og tålmodighed. Jeg prøver at huske mig selv på, at jeg har masser af begge dele.
Torsdag er dagen før en forlænget weekend. Torsdag er sikkert dagen før, at alle småbørnsfamilier kan ånde lettet op og ikke længere er nødt til at tænke i overlevelse i hverdagene, men igen kan sende poderne i skole. Torsdag er solskin. Torsdag er en fin dag.
Må din torsdag blive helt igennem forrygende. Det skal min blive :-)
4 kommentarer
FRØKEN LARSEN I/S
25. april 2013 at 09:43Forrygende torsdag, tjoooo…
I går var dagen, hvor jeg blev pensionist, sådan på papiret altså ;0)
I morgen er dagen, hvor jeg samler børn, svigerbørn og børnebørn til brunch, så torsdagen bliver sådan en midt-i-mellem´er.
Kh. til dig og din forrygende torsdag, Lene.
Laila Hinrup
25. april 2013 at 09:19Min far havde et lignende valgsprog: Det varer aldrig. Godt med et optimistisk syn på tilværelsen
Lene
25. april 2013 at 08:46Når bare terrassen står der, så bliver alt godt. Det vigtigste er jo de mennesker, der bor i huset. Og de er skønne. Tak for i går, det var rigtig hyggeligt :-)
Trine
25. april 2013 at 08:43Så har I god tid. I min mands optik tager ting kun et kvarter. ;-)