Et skridt nærmere drømmen

Engang havde jeg den smukkeste have. Nu har jeg noget, der kunne ligne en løgn. Udenfor min køkkendør plejer at være den dejligste terrasse. Udeliv og indeliv plejer at smelte sammen allerede i det tidlige forår, hvor døren gerne står åben, så Oskar kan spadsere ind og ud, som det passer ham.

Nu kræver det nærmest et rullefald at komme ud af køkkendøren og man skal i hvert fald ikke have alt for fine fornemmelser, for så kommer man ingen vegne. Det gælder f.eks. for Oskar, som er helt rundforvirret og slet ikke kan finde hoved eller hale i alle vores planer. Vi kan heldigvis.

Der er gravet ud til terrasse, drivhus, udekøkken og orangeri. Der er flyttet et lille bjerg af jord.

Tidligere i dag kom tegningerne af hele idéen. Så blev jeg bleg. Jeg synes alligevel, at der må være en grænse for mit vanvid.

Måske jeg alligevel har overgjort det i min iver for at få alting og ingenting mangle. Der skal jo også være plads til lidt sol på terrassen, tænker jeg, når jeg kigger på planerne. Måske vi skal sløjfe drivhus og udekøkken og bare trække orangeriet tilbage på terrassen, så der bliver et stort, åbent trædæk at nyde sol på? Og et smukt kig til skoven i bunden af haven? Jeg tror det altså.

Orangeriet bliver cirka 4 x 6 meter og med dobbeltdøre i gavlen og hele vejen ned langs den side, der vender ind mod huset og terrassen. Det skal være sådan, at vi kan slå dørene op og åbne for et liv, som kan inkludere alle uanset om de ligger inde i orangeriet og læser den gode bog eller de sidder ude på trædækket og nyder de sidste solstråler på en dejlig, varm sommerdag.

Hvis det lykkes, bliver det fantastisk!

Vores krydderurtebed ligner en løgn. Det kunne ligne noget, der skal etableres om igen og så gør vi det. Vi er friske på det meste og jordvolden, der lige nu ligger lige udenfor mit vindue, skal flyttes senere i dag og så snakker vi ikke spor om, at Oline bliver student om et øjeblik og der skal være gilde om to blink og en syltetøjsmad. Vel?

Det går jo nok alligevel og vi kan vel bede gæsterne om at tage arbejdstøjet på ;-)