Det er ikke fordi jeg er nem at slå ud af kurs, men når jeg sidder her i sofahjørnet og kigger ud i haven, kan jeg altså godt få lidt hjertebanken. Det er stukket af til terrasse og udekøkken. Der er målt ud til drivhus og orangeri med plads til langbord og pudehjørne. Der er taget mål til pladsen der skal være mellem de dobbeltdøre, jeg gerne vil kunne slå op og pladsen på terrassen, hvor jeg ønsker, at vi kan udfolde det udeliv, vi elsker.
Der er faktisk tænkt mange og spændende tanker og der er lagt an til et fantastisk sted. Mine drømme ser ud til at blive virkelighed og jeg kan slet ikke forstå det. Jeg kan bare se jord, jord og atter jord. Jeg ser bare en græsplæne, der er kørt til ukendelighed og en stak Akelejer, som aldrig får liv.
Jeg er helt sikker på, at det fremtidige resultat sagtens erstatter et par blomstrende akelejer, så min største udfordring lige nu er at finde tilstrækkeligt med tålmodighed, for det er altså nødvendigt. Meget nødvendigt. Jeg tror, at jeg ved, hvor jeg lagde den sidst.
7 kommentarer
Michelle
22. april 2013 at 22:38Sikke et drømmeprojekt (ja, altså lige bortset fra det nuværende stadie), men hold op hvor det bliver fantastisk når det er færdigt!
Jeannett Fruergaard
22. april 2013 at 21:44Det lyder lige så foruroligende og samtidig lige så skønt som herhjemme. Vi er igang med ca samme projekt, overdækket terrasse, udekøkken og orangeri. Vi satser ikke på vi når det hele i år, men manden har planer om at fejre sin 50 års fødselsdag alene i vildmarken på Grønland, og jeg satser på at side i skygge på teressen med kold Asti og tænke på ham :-)
Pernille
22. april 2013 at 21:27Jeg synes det lyder rigtig spændende. Heldigvis vokser græs hurtigt, når først de tunge køretøjer er forsvundet… også selvom det tager tid.
Det bliver spændende at se hvor I er på vej hen.
Og så jeg sikker på, at akelejer også vil være fine her hos mig. Jeg havde bare glemt at jeg allerede tænkte det sidste år. Tak for påmindelsen :)
Gilette
22. april 2013 at 21:03Lyder helt fantastisk – jeg har 2-300 akelejefrø, hvis du skulle komme i bekneb ;-)
Marianne
22. april 2013 at 20:42Hvor det lyder som skønne planer til skønne uderum – og ja ting tar tid – nogen ting tar laaaang tid og nogen gange føles det bare som laaaang tid :)
marianne
Conny
22. april 2013 at 20:19Jamen du plejer da også at mangle fantasi og forestillingsevne ;) Orangeri! Dobbeltdøre til terrassen! Du mangler vist kun at bestille dejligt vejr, så det hele kan nydes, det lyder da pragtfuldt alt sammen :)
Henny Stewart
22. april 2013 at 19:55Jeg synes, jeres haveplaner lyder meget spændende. Det skal nok blive godt! Akelejer er taknemmelige, smid en håndfuld frø, og du har dem tilbage igen.