Jeg kan ikke se en brik. Jeg lader som om, jeg kan se alt. Jeg præsterer at læse, køre bil og strikke uden hjælpemidler, men jeg ser skidt. Ikke tilstrækkeligt til, at nogen kan kalde mig uansvarlig, men nok til, at jeg kunne hjælpes vældig meget mere, end jeg er i dag.
For ikke alt for længe siden, fik jeg briller til hverdagsbrug. Glas med glidende overgang og nye stel. To par. Optikeren hjalp mig med at vælge stel. Jeg må have haft en hjerneblødning den dag, for siden har jeg slet ikke brugt brillerne. Klassisk er næppe det ord, de, der kender mig, ville klistre på mig. Brillestellene er klassiske. Det er smukke, anvendelig stel og endda monteret med glas, som gør mig i stand til at se hvad som helst. For at føje spot til skade, så hjalp de mig fra det sekund, jeg tog dem på. Jeg kunne bare ikke lide den Liselotte, der kiggede tilbage på mig, når jeg passerede et spejl.
Jeg bilder mig ind, at det er stellene, den er gal med. Måske er det i virkeligheden mig, der er det største problem. Måske gider jeg bare ikke være der, hvor jeg skal bære briller resten af livet. I hvert fald nåede vi i flere brillebutikker i dag, hvor jeg prøvede adskillige stel uden at komme i nærheden af noget, jeg syntes passede godt til hende, jeg synes, at jeg er.
Måske jeg kan snige mig til at lade som ingenting lidt endnu. Du må bare ikke sige til nogen, at jeg ikke kan se noget som helst. Aftale?
Hjemme igen tog jeg Oskar med ud på gårdspladsen. Vi skabte starten på orden, inden vi fik Kenneth til at bære den gamle bænk over på forsiden af huset. Her placerede jeg den langs længen, bryggede mig en kop kaffe og fandt strikketøjet frem.
Vi hyggede og en halv times tid, Oskar og jeg. Nu er vi indenfor igen, for der er brød af bage og forberedelser at gøre.
Senere i aften skal Oskar og jeg være alene hjemme. Oline skal nemlig forære sin far den fødselsdagsgave, hun anskaffede til ham for mange måneder siden. De skal til koncert på Skråen. Jeg håber, at de får en fantastisk oplevelse sammen.
30 kommentarer
Dorte
22. april 2013 at 11:51Næste gang du skal til Hovedstaden så kig ud til http://www.alleoptik.dk/. De kan noget andet end de store kæder…
Sole
21. april 2013 at 22:35I øvrigt så hørte jeg lige, at det var en fed koncert. Bente var der også sammen med sin søn…. Hun var helt høj, da hun gik hjem, fortalte hun!!!
Lotte
21. april 2013 at 09:41Linser?
ER på din vogn. Lod være med at erhverve dem sidste uge af præcis samme grund.
Og naturligvis er du ikke uansvarlig for var det overordentlig presserende, så havde du dem på. Om de så lignede et sæt svejsebriller. Så slap lige af kommentarspor..
;-)
Liselotte
21. april 2013 at 09:52Præcis. Som altid :-)
– og ja, linser måske, den dag jeg ikke kan slippe mere :-)
Liselotte
21. april 2013 at 08:51Jeg tror måske, at det ender med noget, der “råber”, når det ender, men virkeligheden er jo nok, at jeg ikke har så stort et behov, så jeg stadig kan lade være og så gør jeg det.
Jeg synes, at det er rigtig svært at finde stel, som jeg kan lide. Jeg har jo allerede brillerne – to par endda – og jeg bruger dem sjældent, fordi jeg ikke rigtig synes, at de er mig. Jeg bruger mine læsebriller, når jeg arbejder. Resten af tiden ser jeg udmærket og kan derfor stadig trække tiden, men altså… hvorfor er det så svært at finde noget, jeg synes om :-(
Sole
21. april 2013 at 08:30Liselotte, jeg er helt med Tina, der skal vaere knald og pang paa dine briller. Jeg haaber, du finder dem!!!
Tina - omme i London
21. april 2013 at 02:39Liselotte – nu tror jeg ikke du har behov fra stiltips og da slet ikke fra mig, men vil du ikke godt love mig du ikke koeber de der raedselsfulde ‘usynlige’ briller, som er saa moderne i DK; du maa have et par med knald paa, lidt Dame Edna Everage agtigt. :)
Kat
20. april 2013 at 22:55Ej altså, briller er fantastiske! Og død smarte. Jeg bærer selv et par heftige sorte firkantede par. Forøvrigt er det nu muligt at leje stel, så hvis du skifter mening efter et års tid er det ikke den store udskrift som det jo desværre er i DK. Ellers tag en tur til USA og løb en masse brillestel og Be om at få et “pattern” med hjem.
pernille henriksen
20. april 2013 at 22:52Hos Louis Nielsen kan man få nogle briller med uindrammet glas og titanium stænger. De er næsten usynlige og vejer ingenting – og de klæder faktisk alle. Prøv dem!
Moster Tulle
20. april 2013 at 22:12Ved du, at man kan blive opereret for alderssyn og dermed slippe for briller?
Der ligger en afdeling af Memira, som laver den slags, i Aalborg, så hvorfor ikke tjekke om det kan lade sig gøre? Jeg er blevet tjekket i deres afdeling i min del af landet, men blev fundet for ung :-/. Det er så i øvrigt helt sikkert noget tiden nok skal råde bod på….
Gitte K
20. april 2013 at 21:50Her konstatere jeg bare helt for mig selv at øjnene har set bedre, men tør ikke gå til en optiker, for jeg har også svært ved at se mig selv med briller, da jeg for efterhånden nogle år side læste brugte jeg læsebriller, da synes jeg også at det var en anden jeg kiggede på, når jeg så mig i spejlet. håber du får en hyggelig alene aften.
Bente Jespersen
20. april 2013 at 21:47Brydermig heller ikke om synet af mig med briller, men kontaktlinser kan også fåes med læsefelt…….vupti.
Bente Jespersen
20. april 2013 at 21:47Brydermig heller ikke om synet af mig med briller, men kontaktlinser kan også fåes med læsefelt…….vupti.
Jane
20. april 2013 at 21:31Jeg forstår dig godt. Jeg har selv svært ved at finde stel, jeg bryder mig om at se mig selv med. På et tidspunkt må du smide håndklædet i ringen.
Ina
20. april 2013 at 21:25Du behøver ikke at bruge briller, der er andre muligheder. Jeg er lige så gammel som dig, og jeg er en meget, meget tilfreds bruger af kontaktlinser i 31 år. Jeg kan anbefale den!
Susanne
20. april 2013 at 21:15Du siger bare til, så bruger vi store bogstaver så du kan læse vores kommentar… kender udemærket det med at have brug for briller, have købt dem, men men men de bliver ikke brugt, øv altså når det ikke er det man synes det skal være. Du skal nok finde dem…
Anita
20. april 2013 at 20:58Når jeg læser dit indlæg får jeg faktisk en følelse af, at du opfører dig en anelse uansvarligt i forhold til ikke at bruge briller, der er tydeligt nødvendige, når du kører bil.
Jeg håber ikke, at du er den jeg møder i trafikken og du er uopmærksom. I andre indlæg har du skrevet om, at du også har en bil, hvor du kan lide at køre stærkt. Det mindste man kan gøre er så vel at tage briller på, der sikrer, at man kan se, hvor man kører…?
iza
20. april 2013 at 20:26jeg fik nok! af ikke at kunne se, henvendte mig til Memira med bævende hjerte og fik en fantastisk behandling. Kundeservice ud over alle grænser, uden pres men helt i mit eget tempo. Nu kan jeg se, på begge øjne uden briller, det var dyrt men værd hver en krone. Jeg svælger i spændende solbriller, noget jeg ikke kunne før og hver dag uden briller er en fest. Måske var det noget for dig?
Marianne
20. april 2013 at 20:05Ja, t vænne sig til at man pludselig er en anden end den man troede man var , svært Men på den anden side så er det jo kun udseendet – hende LisE-Lotte der er bag ved brillen , hun er jo den samme ;0)
der fi des også et par briller eller to der passer lige netop til dig og den du mener du er ;0))
glædet mig til at se den nye Lise-Lotte :0)(
Jytte
20. april 2013 at 19:43Her kniber det også med synet, og det kan desværre ikke afhjælpes med briller, som jeg forøvrigt har haft i over 50 år. Nu har jeg så grå stær og skal opereres, sagde min øjenlæge for to et halvt år siden. Jeg har ikke fået noget gjort ved det endnu, for det går jo meget godt, synes jeg, bortset fra at læseafstanden efterhånden er ret kort. Nej, det værste er, at jeg ikke kan tåle bedøvelsemidler eller medicin overhovedet, og hvordan tager man sig så sammen? Man skal jo både have forberedende penicilinkur og beroligende middel under seancen. Men det bliver jo ikke ved med at gå, for på et eller andet tidspunkt bliver man vist blind, hvis man altså bliver gammel nok, og det VIL jeg altså IKKE være – blind altså.
Men foråret er endelig kommet, så
Happy Spring Gardening
Jytte
http://www.danishknitdesign.com
Lene Bakmann
20. april 2013 at 19:24Prøv at se på denne hjemmeside: http://horneyes.tumblr.com/. Jakob laver de fineste håndlavede hornbriller.
Bettina Staberg Simonsen
20. april 2013 at 19:06Hvor må det være fantastisk, at man har en datter der har lyst til at joine en koncert med Sort Sol – gid det var mig :-)
Letten
20. april 2013 at 18:51Jeg har også lige været hos optikeren. Jeg er fuldstændig i vildrede med hensyn til stel. Må bare lytte til hvad eksperten siger, og ender måske ud ligesom dig. Jeg er helt ny i det. Men nu går den vist ikke længere.
elin
20. april 2013 at 18:24Næh pu ha, jeg skal ikke ha sagt noget – har selv været der – havde også svært ved at få lavet en flerstyrke brille der duede. Men endelig her i januar fik jeg taget mig sammen og kors hvor er det faktisk rart at kunne se priserne når jeg handler ind – desværre kan jeg også se nullermændene. Desværre ligger min butik her i Århus så de 2 dygtige medarbejdere den ene til lige at finde det rette stel der er mig, og den anðen til at finde rette styrke mv – så det kan jo ikke hjælpe dig.
håber du bliver klar en dag
mange steikkehilsner efi
Susling
20. april 2013 at 18:20Er du ikke klar over, at briller er blevet den helt nye store trend
https://www.facebook.com/LouisNielsen/app_482824321753211
For en gammel brilleabe som mig er det en svær ting at arbejde med. Men hvis man nu inhalerer, at der er blevet sådan, så er det et eller andet sted til at bære,
Inge
20. april 2013 at 18:12Har du prøvet Cross Eyes – det er flotte, synes jeg :-))
Liselotte
20. april 2013 at 18:18Nej, det har jeg ikke, Inge. Tak for tip :-)
Anne Holtegård
20. april 2013 at 17:57det er da for dumt!
det er et gode at der er hjælpemidler og at de kan fåes/købes.
Her i huset er vi begge brillebrugere og kunne ikke drømme om at lade være.
Dertil lægges kommunikationsudstyr i form af høreapparater….. og jeg har været med siden det var med prop og ledning!
Så få nu lige et bedre syn på sagen!
Liselotte
20. april 2013 at 18:16Jeg er dum, Anne :-)
Anne Holtegård
20. april 2013 at 21:00Jeg kan bare slet ikke se den Liselotte, der ikke kan acceptere briller, for mig….. og slet ikke med den livserfaring du har lagt her i bloggen. Knus.