Det kan godt være, at jeg ikke kom af sted til strikkecafé i går. Til gengæld fik jeg strikket. Nu er jeg færdig med det største arbejde på min Peasy. Jeg har lidt udfordringer tilbage, for jeg er en doven hund og derfor har jeg selvfølgelig samlet cardiganen og strikket rundt i stedet for at have lange, kedelige vrangpinde.
Det efterlader mig med en trøje, der skal åbnes fortil. Normalt ville jeg sy og klippe, men jeg har set en interessant teknik med en hæklet række masker på hver side af de masker, jeg vil klippe i. Jeg tror, at den teknik skal forsøges, men det kræver lidt tid og måske også en indledende øvelse, tænker jeg.
Det sidste er jeg ikke god til. Jeg er sådan én, som bare gør! Jeg har en tålmodighed på størrelse med en ært kombineret med en tyrkertro på, at alt, jeg gør, går godt. Det er nogen gange en meget, meget uheldig cocktail, så derfor har jeg besluttet, at den må hvile, til jeg har god tid og det er svært, for jeg synes allerede at kunne fornemme, at den bliver et rigtigt dejligt supplement til strikhylden.
Farven er utrolig smuk. Blackhill Højlandsuld i farven Blåbær i kombination med Blackhill Alpaca i farve 5090 (og den kvalitet er jo udsolgt lige nu, efter et pragtfuldt tilbud, som gjorde hylderne tomme, men jeg ved, at han lister nyt om en dag eller to). Mums :-)
27 kommentarer
laila
18. april 2013 at 19:16Tak for svar. Ja jeg forstår godt det du mener. Lidt nye udfordringer gør ik noget. :-)
Liselotte
19. april 2013 at 10:11Dejligt at det gav mening :-)
laila
18. april 2013 at 17:19Kan man sige en strikkefasthed med de 2 garner sammen, som du har strikket den lilla trøje i? :)
Liselotte
18. april 2013 at 17:36Nej, ikke rigtigt, Laila, for strikkefasthed er afhængig af personen, som strikker og de pinde, man anvender, så der er ingen generel og entydig regel for det. Til gengæld kan jeg sige, at jeg strikker på en pind 3½, men den kan give meget forskellig strikkefasthed fra person til person, så selvom jeg talte masker, ville pind 3½ ikke nødvendigvis give dig tilnærmelsesvis samme resultat.
Hvis du finder en opskrift, hvor der anvendes pind 3½, vil der være mere fornuft i at sammenligne, for så kan man nemlig skrue lidt på nogle parametre og til sidst ende med en strikkefasthed, som svarer til opskriftens på en pind 3½. Det kan bare være, at du – for at ramme strikkefastheden – er nødt til at strikke på pind 4 eller 4½, fordi du strikker meget stramt. Det modsatte kan også være tilfældet. Du strikker alt for løst og er derfor nødt til at strikke på pind 3 eller 2½, for at du kan ramme den angivne strikkefasthed.
Jeg håber, at forklaringen giver mening, for det der med strikkefasthed kan være noget, man stræber efter at ramme ved at skrue på de tilgængelige parametre, som typisk er redskabet, nemlig størrelsen på strikkepinden :-)
kea bruhn
17. april 2013 at 01:28Jeg har forsøgt mig med hæklemetoden (bævre-ryste….). Det var på en islands-inspireret trøje med mønster. Det ser ud til at holde fint i bund-mønster-garnet, men de længere træde fra mønsteret er Ikke fæstnet, så klippeprocessen blev meget kort, og der blev hurtigt ringet til veninde med symaskine. Er helt sikker på at det fungere fint i din smukke ensfarvede trøje. Held og lykke.
Liselotte
17. april 2013 at 09:09Jeg er vild med metoden. Jeg ved ikke, hvorfor du fik den oplevelse, Kea. Hvis du kigger i linket i indlægget ovenfor, kan du se, at Katie anvender det til Fair Isle, så det burde jo sagtens kunne lade sig gøre :-)
Ulla Røjkjær
16. april 2013 at 21:58Jeg har godt luret på hæklemetoden og vil læne mig behageligt tilbage i stolen og afvente din dom:)
Lisbeth Vissing
16. april 2013 at 21:23Nu har jeg prøvet teknikken, og det virker fint. Skal så bare lige finde ud af hvor maskerne skal samles op til forkant. Men super god teknik.
Liselotte
16. april 2013 at 23:54Det er da bare SÅ smart. Nåede lige at afprøve det i en middagspause i dag og aldrig, aldrig mere vil jeg gøre andet :-)
Sole
16. april 2013 at 18:24Du må altså fortælle, hvordan det går med hæklingen, den teknik har jeg nemlig også luret lidt på. Jeg har endnu aldrig klippet et stykke strik op, men om føje tid skal jeg til det… strikker ikke lige for tiden, jeg har en højre arm, der gør knuder mere end godt er, MEN på et tidspunkt må jeg da kunne komme igang igen, og SÅ er der noget, der skal klippes ;-)))
laila
16. april 2013 at 16:03Ejj hvor er det spændene at følge med i. Tak for en supper blog el hvad det hedder. Meget inspirende. Lysten til at strikke og hækle kommer helt af sig selv ved dine ord og billeder. :)
Jeg skal nok også snart prøve det garn som lyder til at være fantastisk at eje. Og så de farver. skønne. :)
Laila
Fríða Bragadóttir
16. april 2013 at 15:37læææækker! og hæklede opklipskanter er helt klart sagen, jeg gör det altid på den måde (de islandske tröjer) og det går som en leg og jeg har aldrig været med om at det er gået galt, selvom mine unger bruger de tröjer som hverdagsbeklædning.
kh.fra Island
Frida
Dann
16. april 2013 at 14:49Pæn trøje!!
Pernille
16. april 2013 at 13:55Hej hej
Hvor plejer du at gå til strikkecafe? Det tror jeg nemlig det er liiiiige noget for mig.
Gitte K
16. april 2013 at 13:41Når der skal klippes i strik, så må der være ro og tålmodighed og så man bare tålmodigt vente på de rette omstændigheder. Farven er ellers helt fantastisk.
Heidi
16. april 2013 at 13:05Har også hørt om metoden med det hækling, men jeg tror altså ikke på, at det kan holde. Meget spændt på at høre om det virker. God fornøjelse med det.
Lisbeth Vissing
16. april 2013 at 11:31Jeg er også i gang med en cardican, dog i mini str. Og er også doven, eller rettere sagt lige pt er det nemmere for mig at strikke ret end vrang. ( de dumme arme).
men pudsigt jeg har nemligogså lige set den metode med de hæklede rækker, og tænker at det vil jeg også prøve.
Hvor er det ellers en smuk farve du har strikket i.
Hilsen Mig, Lisbeth fra Skanderborg.
Sommertid
16. april 2013 at 10:35Hej. Siden du har strikket den nydelige Peaasy i 100% uld, så går det veldig fint å bruke den her metoden med å hekle ( crochet steeking) veldig bra. Uten risiko for at masker skal skli ut osv.
ta en titt på Pinneguri’s blog, der hun viser metoden med billeder og tekst.
http://pinnehobby.blogspot.no/.....-ting.html
og man finner også videoer på youtube som viser det samme.
lykke til, jeg vet du vil klare det helt fint :)
Maj-Britt
16. april 2013 at 10:27Kanon farve :-) Flot trøje. Skulle lige se den hel på ravelry – juhu den var der også som SWEET PEASY i str 3-12. Den måtte jeg have, for den er der med garanti ikke andre der har i børnehaven :-) og passer lige til mit temperament – lidt fin uden at blive for tøset :-D Den skal strikkes op i Kenneths skønne uld/silke i fv boysenbær, tror jeg… Uh glæder mig allerede :-) Tak for kanon inspiration :-) Hav en god dag!
Anne Kirsten Bonde
16. april 2013 at 10:21Superfin blog, som jeg læser med stor glæde – prøver at fange din optimisme ind i min hverdag.
Kunne du skrive lidt om dine strikkepinde – har set MANDEN har fået nye pinde. Overvejer at investere i nye, da jeg efter mange års pause, nu har mod på strikkeriet igen.
De bedste hilsener
Anne
FRØKEN LARSEN I/S
16. april 2013 at 10:01Meget smuk Peasy, meget smuk farve.
Spændt på det med hæklemasker, gør også tit selv kort proces – med eller uden succes.
God fornøjelse !
Kh. Lene.
Christina
16. april 2013 at 10:00Hej Liselotte
Har lige anvendt hækle-steek-teknikken for første gang. Jeg fulgte Kate Davies’ anvisninger og de kan varmt anbefales. Det er hermed slut med symaskinen.
Kærlig hilsen
Christina
Ea
16. april 2013 at 10:00Den er dejlig! Hvad med den grønne der var inspireret af de skønne engelske serier – må vi ikke få lidt info om den – be be
Anne Marie
16. april 2013 at 09:48Hej
flot farve til en dejlig model. Ville ønske at jeg june gå i den farve eller i mange af de Anders dejlige farver der findes. Jeg er en grå pige.og det er endeligt ok men også lidt kedeligt. Og alligevel er det den farve jeg vender tilbage til og bruger mest.
Spænde med en ny måde at lukke markerne fast på, glæder mig til at høre om, for jeg gør som dig syr eller holde ud med vrang maskerne.
have en god dag
Susling
16. april 2013 at 09:31Det er dælme en flot trøje og en forrygende farve. Gid man var en strikkefe, suk. Ps. Tak for tip om filtning. Det blev til en masse små prikker. Ret sjovt det filtning der :-)
Malene
16. april 2013 at 09:20Det lyder spændende med den nye hæklede taktik – jeg glæder mig til at høre resultatet… er selv en frygtelig tøse-tøs når det kommer til det der med at åbne et stykke strik som har kostet både tid og penge, så indtil videre har jeg udstået de endeløse vrangpinde.
Rikke
16. april 2013 at 09:17Jeg forundres til stadighed over din strikkehastighed…