Det passer bedst med resten af ugens opgaver, at det er fredag, vi placerer mig på kontoret. Så sidder jeg lige her og arbejder med forskellige grafisk relaterede opgaver. Det hygger jeg mig stort med. Jeg er heldig, at jeg har en stilling, som er en kombination af nogle af mine yndlingsbeskæftigelser. Nu mangler vi bare, at vi får skruet lidt strik med ind i jobbeskrivelsen også ;-)
Jeg har mange opgaver. Èn af dem er for øjeblikket, at jeg hver uge skal udfylde et skema, hvor jeg skal angive eventuelle smerter i bevægeapparatet. Jeg skal graduere og placere. Det er forstemmende læsning, men det er også en fin anledning til at mærke efter og rent faktisk forstå, hvad jobbet som tegnsprogstolk har gjort ved mig.
Jeg har ondt hver eneste dag. Altid. Konstant. Graden kan variere, men siden jeg startede på at notere ned hvor og hvor meget, har jeg ikke befundet mig under midterlinjen på skalaen. Jeg ligger konstant oppe i toppen. Jeg har opdaget, at det er hverdag. Jeg tænker end ikke over det. Jeg tager ikke smertestillende for det. Jeg negligerer og ignorerer, fordi jeg ikke lige orker at tænke for meget over det.
Måske skal jeg begynde at gøre det.
Det bliver ikke i dag. Det er nemlig fredag og den bliver ikke mindre yndlingsdag bare fordi himlen er grå.
Må din fredag blive forrygende fantastisk :-)
12 kommentarer
Liselotte
13. april 2013 at 09:49“Tralalalalalala”, synger jeg med fingrene i ørerne, for jeg er ikke parat til at gøre noget. Jeg bliver det. Langsomt :-)
Annemette
12. april 2013 at 16:53Det er da godt at du fär öjnene op for det sä der evt kan göres noget ved smerterne i fremtiden…
Rigtig skön fredag til dig ;-)
Ulla Røjkjær
12. april 2013 at 15:52Kys og kram og dejlig fredag aften til dig<3
Susan
12. april 2013 at 15:44Jeg føler med dig!
En meget klog kvinde fortalte mig – og sine andre kursister – at hun led at slidgigt. Hun burde tage meget smertestillende, men hun foretrak at meditere. Det er lige så godt, på den lange bane, at gøre. Kan kun anbefale dig at forsøge det! Det virker på ALT og man bliver glad i kroppen.
Venligst Susan
Fríða Bragadóttir
12. april 2013 at 15:26ja, söde Liselotte, du må undskylde hvis jeg lyder skrap, med det er altså et passioneret emne for mig. konstante smerter skal ikke ignoreres. fölgerne er for alvorlige. at leve med konstante smerter giver på lang sigt kognitive fölger. konstante smerter orsager også fysisk depression, dvs at man får depressionssymptomer uden at være trist. de symptomer er netop dem du så ofte har beskrevet: træthed, sövnproblemer, hyppige infektioner og influensalignende symptomer. nogle gange kan det bedste være en langvarigende smertestillende behandling, andre gange er det bedst med medicin for depression. og så er det jo sådan at det bliver til en snebold, man er træt af at have smerter og fordi man er træt föles smerterne endnu værre og så bliver man endnu trættere osv, osv. Så, der skal handles, ikke ignoreres!!!! Og faktum er at man ser det slet ikke selv, og bliver utrolig overrasket når trykket letter og man ser hvor meget det faktisk har påvirket éns daglige liv.
kh.fra Island
Frida
Karin Laursen
12. april 2013 at 14:46Åh ja. Kan genkende den beskrivelse fra mange af de tegnsprogstolke jeg har mødt på mit arbejde. Specirlt dem der har værrt i faget i mange år. For dem kom de ændrede arbejdsforhold.en kende for sent. Dengang var det jo normalt at tolke i flere timer i træk uden pauser. Håber din registrering af smerter fører en effektik smertelindring med sig. Håber også n din weekend bliver dejlig.
Susanne
12. april 2013 at 12:59Kære Liselotte, jeg har også i mange år ignoreret mine led smerter, og ikke ville tage smertestillende. Men kroniske smerter kan gå ud over det kognetive på længere sigt, og det er altså ikke særligt sjovt. Jeg er endt med en pension, håber ikke det sker for dig, fordi jeg ignorerede alt for længe. Og først for ca. 4 mdr. siden fik en sygeplejerske, efter en rigtig god samtale, mig til at indse at det jo ikke tjener hverken mig eller andre, at jeg ikke ville tage smertesstillende. Så jeg tager nu morgen og aften, springer eftermiddag over, og hvor er det dejligt, og befriende at være smertedækket så meget at det ikke værker i leddene hver gang man vil lave et eller andet. Det er ikke noget særligt det jeg tager, men det er nok til at tage toppen, og humøret og energien er blevet bedre. Håber du finder en løsning der er god for dig, men lad være med at være ignorerer dine smerter meget længere, for de er der af en årsag, og kan afhjælpes, og bagefter vil du se meningen med at accepetere, og gøre noget ved det. :-)
Catarina
12. april 2013 at 10:27God fredag til dig :-)
Lene
12. april 2013 at 09:14Og selv et smerteindlæg formår du at gøre til en visuel nydelse at se på. Jeg håber indsigten også gør, at du kan handle på det. Må du få en skøn fredag sammen med Lone på det lige kontor(?) :-)
Solveig
12. april 2013 at 07:59God fredag til deg og!
Å leve med smerter er ei vanesak. Eg kjenner meg att i det du skriv i dag og eg er som du, eg vel å la vere å tenkje på det. Min medisin er trening, kreative syslar av mange slag og min kjære jobb i ein garnbutikk ;0) Det hjelp å ha noko kjekt å halde på med… Og det å kunne vere omgitt av fargar og kunne klappe på og kjenne på garn kvar dag er ei glede!
God kreativ helg til deg!
Solklem
Gitte K
12. april 2013 at 07:30Håber også at din fredag bliver forrygende. Det er vist en sund øvelse du har gang i, konstante smerter kan ikke være godt, jeg tænker at sådanne smerter er med til at tappe en for energi. Håber at der efterfølgende bliver mulighed for at handle på den nye indsigt.
Alice
12. april 2013 at 07:27Og må du få en skønherlig fredag og weekend med … og tak for en skøn “side” :)