52

Livet er ikke lutter lagkage. Der er også brunsviger ind imellem …

Hvem skulle lige have troet det, da vi for et par år siden talte knapper, for at skrabe sammen, så vi kunne få lidt mere garn hjem, fordi mine søde læsere, ligesom mig, gerne ville købe billigt garn, hvis Kenneth kunne skaffe det? Ikke os. Vi sidder stadig med brede, meget taknemmelige smil og tør næsten ikke tro på det, der føles som et eventyr.

Kenneth har ikke plads nok. Han udvider med ny lagerplads.

Kenneth udvider

Når man kommer i mit hjem, ved man, at Kenneth allerede har indtaget langt de fleste kvadratmeter herhjemme. Han har sat sig på hovedhusets to største værelser og det meste af længen, ligesom det er ham, der bruger værkstedet ude bagved og så taler vi endda ikke om, at jeg meget ofte kommer ud til et bryggers, hvor der er stablet garn til loftet. Vi er godt isoleret.

Nu har han håndværkere. Der var ingen vej udenom. Det er en solstrålehistorie. Det er det bare!

Jeg er så glad for hans succes, for jeg synes, at den er velfortjent og han har knoklet for den. Dag og nat og uden næsten af holde ferie i flere år, har han arbejdet utrætteligt på, at vi skal have muligheden for at købe lækkert, billigt garn. Nu skal han udvide med lagerplads. Han er så glad. Han fløjter, mens han kigger ud på gravko og skovle. Han bringer kaffe, tager en snak og smiler bredt, når han kommer ind igen og har aftalt noget nyt.

tirsdag 006

Peter er tovholder nede på byggepladsen. Det er seje herrer, der er engageret. Virkelig seje mænd, der forstår at arbejde. De holder nærmest ingen pauser, de trækker læs, jeg ikke kunne rokke ud at stedet og de bidrager aktivt til hele processen omkring udvidelsen af Kenneths butik.

Lige i disse dage er jeg optaget af manden med maskinen. Den store, brede gravko, som kun har et frirum på måske 20-30 centimeter hver gang, den skal passere gavlen for enden af mit hus. Hver eneste gang tænker jeg, at nu ryger så væggen, hjørnet, postkassen eller noget andet i nærheden, men han har styr på den. Det jeg synes ligner en skovl på størrelse med Raketten, styrer han med en pincets præcision, mens han sorterer jord og byggeaffald. Han har fyldt de første to containere og de har vist bestilt de næste.

tirsdag 010

Det hele ligner nok en ulykke dernede, men det ender fantastisk. Jeg er ikke to sekunder i tvivl. Kenneth og hans medarbejdere arbejder lige nu på meget beskeden plads. Det ved de af jer, som har været forbi. De må, når vejret arter sig, lægge pakkerne udenfor, som du kan se, de gjorde i går.

Jeg glæder mig sådan på Kenneths vegne og jeg ved, at Kenneth glæder sig til, at hans medarbejdere får bedre forhold. De klager aldrig, men han vil så gerne give dem mere plads. Nu lykkes det vist :-)

Du vil sikkert også kunne lide