Den dejligste eftermiddag

Mens resten af familien har været hjemme, har jeg været ude. Jeg har været i det dejligste selskab. Søndagshyggestrik har jeg været til.

Jeg har siddet i en blød sofa, spist den lækreste jordbærtærte og drukket den dejligste kop kaffe. Jeg har været omgivet af fibre, strik og snak. Måske mest min egen. Man kan vel sige, at man altid kan finde mig. Man skal bare følge lyden, er jeg bange for. Det vidste de altså godt, de der inviterede. Og jeg hyggede mig. Så meget, at jeg glemte at gå hjem, men jeg var heldigvis ikke den eneste.

Jeg tænker Parrot. Det er ikke helt skævt, er jeg sikker på. Strikket i Blackhill Silke & Uld. Mmm…

Det føltes sjovt at gå ind af en hoveddør og ned i en kælder, hvor jeg var som sekstenårig og feste. Hvor jeg, inden jeg trådte indenfor, kendte layoutet på huset.

Min gamle klasselærer fra folkeskolen bor stadig lige overfor, lod jeg mig fortælle. Min ungdoms første for-alvor-forelskelse boede lige to huse væk og min absolutte yndlingsven/-mand næst efter Kenneth boede lige oppe på toppen af bakken. Det er underligt at træde ind i alle de minder og det er virkelig underligt at finde ud af, at der hvor jeg skulle sidde og strikke denne eftermiddag, har jeg engang foretaget mig noget helt, helt andet, som absolut ikke havde spor at gøre med uld, strikkepinde eller for den sags skyld andre kvinder :-)