Nogen dage er mere begivenhedsrige end andre. Der findes også de dage, hvor man er travlt optaget i mange timer og alligevel ikke rigtig har noget konkret til at dokumentere indsatsen. I dag er sådan en dag for os herhjemme.
Det kunne have været rart, hvis vi kunne fremvise et renskuret hjem, tomme vasketøjskurve og nybadede kroppe. Det kunne føles skønt, hvis vi kunne vise dig, at vi nu havde fjernet den gamle terrasse, så her var klart til den nye, der skal til. Det havde været fedt, hvis jeg kunne præstere en færdigstrikket trøje til Oline.
Ingen af delene er virkelighed, men det er ikke fordi vi har dovnet. Vi har bare været beskæftiget med en af de der ting, som tager vældig meget tid, men ikke rigtigt udmønter sig i noget umiddelbart synligt resultat.
På sigt skulle vi gerne se forandring og resultat, men lige nu har vi bare brugt timer med næsen begravet bag et par computerskærme. De har det med at sluge tid, uden man registrerer det. Det var først da Oline kom ind og proklamerede, at nu havde hun altså ryddet op og gjort rent inde hos sig selv, at jeg huskede, at jeg vist var i gang med noget oppe ved opvaskemaskinen, da Kenneth tidligere spurgte, om jeg ikke lige kunne …
6 kommentarer
Pernille
7. april 2013 at 00:07Det lyder lidt som min dag :)
Ulla Røjkjær
6. april 2013 at 19:52Det der “lige” er der nok mange der bliver glade for om meget snart.. ;)
Catarina
6. april 2013 at 18:41Hi hi, sådan skal weekender osse være og de er lige så dejlige som alle dem som kan dokumenteres. :-)
et cetera
6. april 2013 at 18:26Nu er det måske ikke det, der får verden til at stoppe sin rotation, men jeg kan jo godt li’ detaljer, så jeg er lige nødt til at spørge … en sort opvaskemaskinekurv?!? Det ser s* cool ud – har I fået ny opvaskemaskine eller er det bare mig der er håbløst bagud, når jeg kun kender kedelige hvide? ;-)
Hanne
6. april 2013 at 17:34Det er da også bare dejligt at være – uden en masse over hovedet. Jeg har set et par afsnit af call the midwife, som du anbefalede for et stykke tid siden – og i guderne hvor er det bare en skøn serie. Lige noget for mig og strikketøjet :O) Hav en herlig weekend….
Marianne
6. april 2013 at 17:02Hehe – kender godt den computer der bare stjæler tid :)
håber det munder ud i nogeti kan bruge – dejlig lørdag .