Sikke jeg har hygget mig. Dagen er gået i det bedste selskab. Det var dejligt, men vi har jo ikke nået halvdelen af det, jeg havde tænkt. Vi snakker måske for meget, selvom det sikkert er svært at forestille sig for de fleste.
Faktisk snakkede vi så meget, at mit forsøg på at fremtrylle en lille lækker og frisk æble-/marcipan-kage gik det der kun kan betegnes som galt…
Heldigvis var der to fade. Det underste klarede sig lidt bedre. Lidt, sagde jeg.
Næste gang skal jeg vist øve mig lidt mere i tidstagningen. Og sørge for, at alarmen lyder tilstrækkeligt højt, men hyggeligt var det pokkertagemig.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
13 kommentarer
Liselotte
4. april 2013 at 13:31Skidt med det. Vi klarede os fint uden denne kul-samling ;)
Tina - omme i London
4. april 2013 at 01:01Lige praecis det trick kan jeg ogsaa og gjorde det sidst vi havde fine fremmede – bare uden back up plan! :(
Anne-Mette
3. april 2013 at 22:30Ha ha ha ha…. ærgerligt når kangen glipper – men da slet, slet ikke ærgerligt når man hygger så meget at man glemmer tiden OG overhører alarm! Herligt!!!
Pernille
3. april 2013 at 20:15Når selskabet er godt, betyder en brændt kage vist ikke det store :)
Liselotte
3. april 2013 at 22:20Overhovedet ikke, Pernille :-)
Majbritt
3. april 2013 at 18:51Lige det med at i måske snakkede så meget og højt at i helt glemte kagen kan jeg godt tro om jer ;-))) lyder som en dejlig eftermiddag og de er gode at samle på.
Liselotte
3. april 2013 at 19:04Det var en dejlig eftermiddag, Majbritt :-)
Ulla Røjkjær
3. april 2013 at 18:32Jeg måtte stoppe to gange på vejen hjem på grund af ondt i maven;)))))
Liselotte
3. april 2013 at 19:04Ja, det tror jeg gerne, men det var vel ordensmagten mere end maven, der forårsagede, at din raket måtte tage farten af ;-)
Ulla Røjkjær
3. april 2013 at 19:12Hentyder du at jeg kører for stærkt???
Liselotte
3. april 2013 at 22:20Ikke ret meget… hentyder altså ;-)
Gitte
3. april 2013 at 17:49Jo jo man skal jo også sikre sig at det får nok:-) Kender godt det med at glemme og først huske, når det lugter lidt brændt, men som jeg plejer at siger til ungerne pyt, vi skraber bare det brændte af, det nede under smager sikkert godt.
Liselotte
3. april 2013 at 18:26Det er vist også det, vi er nødt til at gøre, Gitte ;-)