Der er kommet ny girafunge i Zoo. Den er yndig. Den har øjenvipper så lange, at de fleste kvinder vil være misundelige og så har den de sødeste hottentotter til horn. Den er slet ikke til at stå for.
Da vi var forbi, lå den og samlede kræfter. Det havde været en hård fødsel for både mor og barn, så den orkede ikke meget andet end ingenting og publikum blev bedt om at være forholdsvis stille og give det nye familiemedlem ro, så det bestræbte vi os på at være.
Jeg elsker giraffen. Jeg er vild med at stå på udsigten til Savannen i Zoo og lade det nysgerrige dyr komme helt tæt på. Girafferne er underlige, fascinerende skabninger med deres lange halse og ikke mindst deres lange ben. De er på én gang elegante og klodsede.
I Zoo var de ikke ude endnu. Der er ganske simpelt for koldt, så de var alle indenfor i stalden, hvor de kunne stå i læ og med praktisk adgang til føden.
Der sker hele tiden nyt i Zoo. Der bliver bygget nye anlæg til dyrene. Jeg synes efterhånden, at de fleste dyr har tålelige forhold, men jeg venter stadig på, at nogen gør noget godt for de brune bjørne. De er gemt i et glemt og mørkt hjørne af Zoo og mit hjerte bløder for dem. Måske uden grund, men det gør det altså.
14 kommentarer
Klejs
8. maj 2013 at 19:04Holder meget af giraffer, men er mest til elefanter. Jeg har været i Aalborg Zoo i omtrent 3-4 gange i mit liv, og hver gang er de stakkels brune bjørne der, så triste og helt perplekse i deres lille bur. Det kan bestemt ikke være godt for nogen.
Tina - omme i London
4. april 2013 at 00:02Awwww – jeg ELSKER giraffer og en girafhvalp er sgi da noget af det soedeste. :) Monstro man kunne faa tilladelse til at holde en i baghaven? Naboens trae er meget hoejt og traenger til at faa toppen nippet af… :)
Liselotte
4. april 2013 at 13:26Jeg synes, at du skal spørge, Tina :-)
Tina - omme i London
4. april 2013 at 23:25He he – ja, Lloyd har tit snakket om at faa en firbenet i huset… :)
Kat
3. april 2013 at 20:32Jeg er så heldig at skulle tilbringe en nat på giraffe manor til sommer.
Liselotte
3. april 2013 at 22:18Du er bare heldig, Kat :-)
MissMuffin
3. april 2013 at 19:14Jeg går aldrig op og ser bjørnene, for jeg synes det er så synd, at de lever deres liv på den måde!
Girafferne besøger jeg også gerne, de er helt klart blandt favoritterne:)
Liselotte
3. april 2013 at 22:17Det ser ud til at være et frygteligt trist liv. Jeg kan ikke holde det ud på deres vegne
Liselotte
3. april 2013 at 18:25De er bare skønne og yndige og elegante og… :-)
Annemette
3. april 2013 at 17:42Nurhj hvor er den cute :-) Elsker bare hyggen ved at vaere i zoo :-)
Kirsten
3. april 2013 at 16:26Hej Liselotte. Sikke vidunderlige billeder du har taget. Du er en dygtig fotograf.
Helle K.
3. april 2013 at 12:18Giraffer er så søde – det skulle faktisk forbydes, at være så sød ;) og så alligevel ikke.
Sidsel
3. april 2013 at 11:44Elsker giraffer <3. Den er det landdyr, der har det største hjerte. Den er kraftfuld og blid, bevæger sig med ynde og har overblik. Derfor har den også lagt navn til Girafsporg. Et supergodt redskab:-)
Rigtig god og solfyldt dag til dig, Liselotte
Camilla
3. april 2013 at 11:28Jeg er også fuldstændig vild med giraffer. I vinters var jeg så heldig at jeg fik lov at opleve dem i den vilde natur i Sydafrika. De er så smukke og elegante. Og ikke det mindste bange, de står bare der og glor ned på en :)