Jeg serverede brunch. Sådan helt klassisk med gode kålpølser, bacon, krydrede, stegte tomater og en ordentlig skudefuld scrambled eggs.
Der gik ikke mange minutter fra, jeg kaldte til skafning og til tomme fade. Det var noget der duede på sådan en doven langfredag, skal jeg love for og jeg er ikke tilbøjelig til at være uenig. Det faldt også godt på plads i min mave.
Der var også frugt, som pudsigt nok kunne bæres næsten urørt ud igen, nybagte og rygende varme croissanterog citron/-lemonmuffins fra gårsdagens sød/sure udskejelser.
Siden og ind imellem har jeg rørt mig ganske lidt. Jeg har fået påskebad og jeg har vasket fire maskiner tøj. Jeg har lagt lige så mange maskiner tøj sammen. Jeg har foldet og lagt i sirlige bunker. Bagefter har jeg parret rundt regnet trehundrede strømper. Jeg har skrubbet og pletfjernet. Jeg har grinet. Jeg har lyttet til en god historier og jeg har slået op til et nyt strikketøj.
Nu mangler vi bare at montere de dovne ben og finde ind i sofaen, for Kenneth har købt De Urørlige og selvom jeg har set den, kan jeg sagtens tåle et gensyn sammen med dem, jeg elsker. Langfredag bekommer mig vel. Ah…
5 kommentarer
Michelle
30. marts 2013 at 12:52Glæder mig så meget til at få set den film! Og sikke en lækker brunch-menu :-)
Zden
29. marts 2013 at 17:22Wish I had been there…….. – altså til noget go’ mad. Men nu går der ikke så længe inden jeg fiser og farer verden rundt igen, så i bør altid ha’ et koldt hvidløg på køl!!
Liselotte
29. marts 2013 at 17:33Vi er fandeme HELT klar :-)
Erika
29. marts 2013 at 15:05Røgen kunne knapt ses hernede i det sønderjyske, men kålpølser – det er noget vi kan forstå. Fortsat lækker fredagsnydning til jer.:-)
Gitte K
29. marts 2013 at 14:13Hvor har du været flittig på sådan en helligdage, her ligger jeg i sofaen og overvejer om jeg ikke burde rejse mig og lave lidt fornuftigt, men endnu er det kun blevet til overvejelser. God eftermiddag den film har vi også anskaffet, glæder mig til at se den.