Langfredag må gerne være lang. Rigtig lang. Så lang, at jeg når alt det, jeg gerne vil nå. Ikke at det er meget, men mere af ingenting er godt til at restituere på, kan jeg mærke. Kræfterne rækker efter dage med sygdom, men heller ikke mere og i går havde jeg vist et lille overforbrug, så jeg tror dagsformen skal respekteres og det betyder, at jeg ikke skal lave ret meget ud over et bad, lidt frokost og meget mere strik og hygge.
Jeg skal først i monteringshjørnet, for den lille, syregule Dordogne-Cardigan er klar til sammensyning.
Den bliver let som en fjer og helt klart en gentagelse værd. Jeg er vild med, at den er så let og alligevel lun på den helt rigtige måde. Det er nu også min yndlingskombination med sådan en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Kid Mohair Silk.
Når jeg er færdig med den, skal jeg servere lidt mere fakta, men der er ikke brugt mange gram garn, kan jeg godt allerede afsløre.
7 kommentarer
Ulla Røjkjær
29. marts 2013 at 12:50Rigtig god laaaaaaaaaaaaaaaaang fredag til dig..
silk/mohair og højlandsulden er absolut også en af mine yndlinge..
Gitte K
29. marts 2013 at 11:07Her er der dømt sofa, strik, tv og forhåbentlig en god frokost senere hvis ellers vi gider. Glæder mig til at se den færdige cardigan.
Anne Marie
29. marts 2013 at 11:06Hej
spænde med din cardigan, der er en rigtig glad farve du har valg. Den lover forår og grønne blad syntes jeg næsten. Glæder mig til at se den færdig.
Annette
29. marts 2013 at 11:00Jeg er helt vild med farven! Den Gollum skal vist prøves – meget meget flot!
Britt
29. marts 2013 at 09:29Det ser spændende ud og det lyder voldsomt fornutigt med en afslappet og lang langfredag
FRØKEN LARSEN I/S
29. marts 2013 at 09:13Det bliver spændende at se resultatet. Alene farven….
Dejligt at du er på højkant og kan nyde resten af påsken.
Gode hilsner til dig og dine.
Kh. Lene.
Catarina
29. marts 2013 at 09:12Ønsker at at fredagen bliver lige så lang som du har brug for. :-)