10

Sølle er vi …

Jeg hoster. Lungerne gør ondt ligesom halsen er ved at skrige på ro. Jeg bruger i stakkevis af Kleenex, mens jeg sidder og drømmer om alt det, jeg gerne ville have foretaget mig i mine feriedage. Ingen af delene bliver. Jeg må i stedet kapitulere og nyde, at det kun er en virus, der driller.

Oskar og jeg har været ude på små, korte ture rundt i haven. Han er under konstant opsyn. Det, synes han, er underligt. Han kigger undrende på mig, når jeg kravler rundt i krattet i bunden af haven eller når jeg småløber bagefter ham, når han går på jagt nede i skovbunden, men vi nyder begge to, at solen skinner og der rent faktisk er varme i den. Vi har begge stået på kanten til plænen med næserne vendt mod solen, mens vi lukkede øjnene. Bare et øjeblik. Så hev han kraven af. Igen!

Kleenex

Nu har jeg sendt Kenneth i byen efter en oppustelig krave. Kraven må på og det lykkedes ikke for mig, de to gange jeg prøvede med plastiktragten, hvilket er helt forståeligt. Han vred den af begge gange og det lige hen over det opererede øre, så det går slet ikke. Nu må der andre boller på suppen.

Vi er sølle, Oskar og jeg. Godt vi kan være det sammen, for så bliver det jo lidt hyggeligt.

Du vil sikkert også kunne lide