7

Besøg af Leporidae eller hvordan små hverdagsgaver drysser ned i min turban

Gad vide, om den kan mærke, at der er frit lejde? Den kommer meget tidligt om morgenen, sidst på eftermiddagen og ellers ikke, for den ved nok, at her bor Oskar. I dag ved den måske, at han er ude, for den sidder ude på min græsplæne og hygger sig. Den har god tid. Ingen hastværk, for der kommer jo ingen og forstyrrer.

Haren

Jeg har ikke mange dyr i haven, men ind imellem kommer ræven forbi, ligesom her også kan være pindsvin på visit og de seneste dage altså haren. Det må den gerne blive ved med. Jeg elsker, at der ind imellem er besøg af andet end fugle og mus.

Jeg ved, at man spiser hare, men jeg har aldrig smagt det. Det er ikke fordi, jeg ikke vil, men det er tilstrækkeligt for mig, at haren gider kigge forbi min have. Det er som at få en gave, når den sidder lige bag min rude og hygger sig i solen.

Du vil sikkert også kunne lide