Solen skinner derude. Der er ikke meget at være ked af. Altså bortset fra at chefen er nedlagt af ondt knæ og jeg så skal kokkerere. Det kunne nogen godt blive kede af ;-)
Amerikansk farsbrød, råstegte kartofler med flagesalt og en skudefuld ærter. Nemt. Bekvemt. Jeg tror, at jeg har købt dem til tavshed men denne menu. De bliver positivt overraskede, er jeg sikker på.
Min madfantasi har ellers fået sorte huller, der opsluger alle gode idéer, men denne går an. Har du taget temperaturen på din for nylig? Jeg er sikker på, at min savner forår og frisk grønt.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
18 kommentarer
Pernille
22. marts 2013 at 11:19Det er måske det, der er galt. For jeg er bestemt ikke imponeret af mine evner ud i madlavning for tiden. Eller måske er det i højere grad lysten jeg mangler. Når lysten mangler, ryger fantasien hurtigt, og som det første.
Heldigvis er jeg udstyret med ikke bare en madglad og madlavningsglad kæreste, men også et tøsebarn, der satser på en fremtid inden for madlavningsindustrien… Og så skal jeg da være den første til ikke at bremse dem i deres udfoldelser…
Liselotte
22. marts 2013 at 11:48Samme her. Jeg er begavet med en mand, der elsker at lave mad og er mere end almindeligt god til det, så jeg slipper også for det meste ;-)
Liselotte
22. marts 2013 at 09:56Jeg synes, at det er svært at finde på… men vi spiser da hver gang, jeg er ansvarlig, så det går jo ;-)
FRØKEN LARSEN I/S
22. marts 2013 at 08:56SORT som i RIGTIG SORT. Jeg er gået helt bag af dansen for tiden – og den tid er lang.
Jeg forskanser mig bag symaskine og strikkepinde og ved slet ikke, hvad klokken er, når “vor herre” kommer ind ad døren…
Savner i den grad inspiratiomn….
Kh. Lene.
Sole
22. marts 2013 at 00:27Min madfantasi har sorte huller på størrelse med et mindre ozonhul!!!! Men så er det fat i rygraden og se, hvad der ligger der, og i aften er det laksestykker på masser af fintskivede hvidløg, chili, koriander og citronskiver. Overhældt med lidt citronsaft og hvidvin, det allerallersidste af mit Maldon Sea Salt. Dertil ovnstegte kartofler og rød peber – en gang tøm køleskabet!!!
Alice
21. marts 2013 at 19:53Men indtil foråret og det friske grønne kommer, kan jeg da anbefale en rugbrødsmad med grevefedt og ristede løg og salt, uuuuuhm det er bare skønt.
Liselotte
21. marts 2013 at 20:13Ja, det er det :-)
Alice
21. marts 2013 at 19:52Jeg kan spise næsten alt, men lige nu leder jeg efter en lampe du engang lagde ind, men har ikke haft held med at finde den, måske du ved hvilken jeg skriver om og kan give et navn på den? Man ku få den i flere farver.
Liselotte
21. marts 2013 at 20:13Øh… nej, det kan jeg altså ikke :-)
Alice
21. marts 2013 at 20:38Jeg tror du selv købte en:) den så så fin ud og dejlig let at gøre ren. Den var ikke særlig stor. Måske den dukker op engang igen på et billede:) Jeg må holde øje med din blog.
Ann Marie Finseth
21. marts 2013 at 19:32Jeg henter ofte inspiration hos http://www.madbanditten.dk!
Sund mad med fokus på grøntsager.
Liselotte
21. marts 2013 at 19:43Den side vil jeg kigge på. Tak Anne Marie :-)
Catarina
21. marts 2013 at 19:17Jeg glæder mig til grillsæsonnen atter starter og maden kan nydes i det fri – den smager ligesom bedre. :-) Men et godt gammeldaws farsbrød sluger de osse råt her. :-)
Liselotte
21. marts 2013 at 19:43Jeg er sikker på, at dagens menu her bliver en succes – og den med grillen er jeg med på :-)
Ulla Røjkjær
21. marts 2013 at 19:16Lidt forår sneg sig ind på mig i dag med friske muslinger, tangsalat og godt brød… Et glas perlende hvidvin og øjnene lukkede, så var det lige ved at jeg kunne mærke forårssolen på mig.. Lige ved…
God bedring til min Yndlingsgarnpusher.. Det er alderen er jeg sikker på. Nu er han jo i halvtredseren;))
Liselotte
21. marts 2013 at 19:42Åh… det lyder altså lækkert, Ulla – og chefen sidder inde i sofaen og ømmer sig :-)
Conny
21. marts 2013 at 17:55Æggekage med farverigt fyld, krydrede pølsestykker og grønt drys – det lugter da lidt af forår :)
Liselotte
21. marts 2013 at 18:51Dét gør det, Conny! :-)