Næsten kaffe

Vi har fået ny kaffemaskine. Eller ny er den vist ikke mere. Den landede her i slutningen af november. Det har taget tid at blive gode venner med den. Nu havde jeg lige fået skovlen under vores tidligere maskine. Vi var blevet rigtig gode sammen og mine Latte – den forsigtige yndling – var endt med at smage absolut hæderligt. Så fik vi ny maskinpark og deriblandt en ny kaffebrygger – Siemens Espresso-/Kaffemaskine – og så var jeg igen slået tilbage til start.

I lang tid har jeg drukket Latte Macchiato. Den smager skønt og mælkeskummet gør noget godt for sjælen, men jeg manglede altså lidt spark og faktisk også kaffen, for den forsvandt i blødt skum.

Så begyndte jeg at eksperimentere. Først med styrken på kaffen i min Latte Macchiato. Det duede ikke. Så prøvede jeg Cappuccino og nej, ikke rigtig mig. For bitter og for blandet. Jeg forsøgte alt muligt og endte med geledder af kaffe i varierende styrker og kombinationer. Til sidst endte jeg et helt banalt sted.

Nu laver jeg en almindelig, moderat stærk, kaffe og smider en smule mælkeskum på toppen. Den er ved at være optimalt perfektioneret og jeg kan glæde mig til morgenkaffen og alle dagens andre, impulsive kopper. Jeg aspirerer snart til betegnelsen kaffesøster. Jeg drikker da næsten kaffe nu, ikke? ;-)