18

Forår, jeg maner. Kan du mærke det?

Morgen og formiddag forsvandt for mig. Jeg sidder stadig med morgenhår og kaffe i kruset, for jeg fortabte mig i opgaver, jeg havde lovet at løse for Kenneth. Der var opdateringer, kort og information, der skulle gøres tilgængeligt og der var nyheder, der skulle gøre klar til introduktion ude i hans butik. Det hele var hyggeligt arbejde med indlagte pauser og det gav en mulighed for, at jeg sneg mig til at sprælle sådan helt egoistisk og for mig selv.

Jeg snuppede en taskeudskiftning…

Orangeriet

Tasken er fra Liebeskind og købt på den tyske Amazon.

Jeg trængte til lidt sjov. Måske kan jeg holde det ud. Måske kan jeg ikke. Jeg er så vægelsindet, når det kommer til mine tasker, for jeg vil gerne bruge dem alle og ender alligevel altid med at have en yndling, som jeg bruger konstant og uden udskiftning i mange, lange måneder, indtil jeg får idéen om igen at skifte.

Jeg overvejer at skille mig af med lidt af taskesamlingen, for jeg er jo kun et menneske og dermed udstyret med to skuldre og to arme, som knapt kan nå at bruge alle de tasker, jeg gennem tiden har forelsket mig i. Andre kunne måske få glæde af de tasker, jeg ikke længere bruger så flittigt, men jeg er sådan én, som har umanerlig svært ved at skille mig af med den slags, så det bliver ikke lige i morgen ;-)

Forår kom an!

Neglene har også fået en gang lak. Det fik de nu allerede i går. Der skulle også ske noget på den front. Vinteren har ikke helt sluppet sit tag, så vi må vist selv puste lidt forår i hverdagen i form af lidt flere farver og femogtyve ekstra smil. Gør vi det, er jeg sikker på, at det sne – som endnu ikke har ramt Nordjylland – vil føles som et frisk forårspust. Eller noget …

Må din dag blive fuld af forår – med eller uden sne :-)

Du vil sikkert også kunne lide