Til bunds og videre …

Oline sover endnu. Det har jeg benyttet mig af. Jeg er ved bunden af dagens opgaver og jeg nyder, at resten af dagen er min.

Kenneth har jeg kørt til toget for nogle timer siden og ham ser vi ikke igen før engang i aften. Jeg skriver lidt med ham. Internet i toget gør altså verden mindre og togturen sjovere. Vi hygger os.

Huset er stille. Oskar sover. Han har været en tur ude i den friske luft og den slags har det med at slå bunden ud af hans energireserver. Man er vel gammel, siger han ind imellem, når jeg synes, at vi skal ud i verden og opleve. Så enten sætter han sig eller vender om. I dag blev det kun til en kort tur, som endte nede i bunden af haven, hvor vintergækker er begyndt at titte frem.

Inde i varmen igen rendte han ned til de varme dyner. Der ligger han endnu. Måske jeg bare skal lade ham ligge, få handlet i en fart og returnere, så sofaen kan indtages og fridagen nydes? Jeg tror det næsten.

Var der i grunden ikke også noget med en film eller to og en serie eller tre på Netflix?