Oline sover endnu. Det har jeg benyttet mig af. Jeg er ved bunden af dagens opgaver og jeg nyder, at resten af dagen er min.
Kenneth har jeg kørt til toget for nogle timer siden og ham ser vi ikke igen før engang i aften. Jeg skriver lidt med ham. Internet i toget gør altså verden mindre og togturen sjovere. Vi hygger os.
Huset er stille. Oskar sover. Han har været en tur ude i den friske luft og den slags har det med at slå bunden ud af hans energireserver. Man er vel gammel, siger han ind imellem, når jeg synes, at vi skal ud i verden og opleve. Så enten sætter han sig eller vender om. I dag blev det kun til en kort tur, som endte nede i bunden af haven, hvor vintergækker er begyndt at titte frem.
Inde i varmen igen rendte han ned til de varme dyner. Der ligger han endnu. Måske jeg bare skal lade ham ligge, få handlet i en fart og returnere, så sofaen kan indtages og fridagen nydes? Jeg tror det næsten.
Var der i grunden ikke også noget med en film eller to og en serie eller tre på Netflix?
10 kommentarer
Claus Dalby
7. marts 2013 at 14:59Skønne billeder, Liselotte. Kh Claus
Alice
7. marts 2013 at 13:18Han er sød, jeg elsker når du lægger billeder ind af ham. Min dansk/svenske er lige blevet 13 i sidste uge og hun er i fin form:)
Alice
6. marts 2013 at 20:16Hvor gammel er oskar?
Liselotte
7. marts 2013 at 09:02Oskar er otte år, Alice :-)
Catarina
6. marts 2013 at 18:09Ahh, det lyðer som en dag jeg godt gad at have haft i dag, men det må vente. Men så er det dejligt at jeg kan nyde dine dejlige forårsbilleder. :-)
Du må have en dejlig alene hyggeaften. :-)
Liselotte
7. marts 2013 at 09:01Det var en dejlig, stille dag, som effektivt fik gjort kål på nogle hængepartier. Ah… :-)
Ulla Røjkjær
6. marts 2013 at 15:32Carla gør akkurat som Oskar.. Ikke noget med lange ture, det gør ondt i ledene;))) de gamle pjok;)
Liselotte
7. marts 2013 at 09:00Oskar er nu ikke så gammel, men vist bare lidt kuldskær, tror jeg ;-)
Gitte K
6. marts 2013 at 14:33Gad godt indtage sofaen sammen med netflex og strikketøj, og en kande te ville da ikke være så ring, men den kan jeg desværre ikke, istedet drager jeg af sted lige om et øjeblik, et lærermøde venter, har kigge på dagsordnen, det er vist et af de møder der levner tid til lidt strik. Håber patienten har det bedre i dag.
Liselotte
7. marts 2013 at 09:00Jeg håber, at du fik strikket lidt :-)