At komme hjem …

Arbejdsdagen er slut og der er stadig lyst og dejligt i mit køkken, da jeg lander herhjemme. På bordet ligger regnbuen eller i hvert fald noget, der ligner. Den venter på lidt opmærksomhed. Det skal den få om lidt.

Først er der Oline og Kenneth og alle de historier, vi skal dele. Oskar skal klappes og have den opmærksomhed, han fortjener. Så er der kaffen, som skal brygges og nydes langsomt og med nærvær. Jeg er fyldt af taknemmelig glæde over en dejlig arbejdsdag. Den har været lang, synes jeg. Måske ikke i timer, men så i mangel på pauser, for dem har der sandt at sige ikke været mange af, men jeg er tilfreds med dagen. Jeg gjorde det. Kom igennem på trods og i god stil. Jeg fik også set nyt og andet end jeg er vant til. Det gjorde heller ikke noget skidt for den horisont, som var ved at blive lidt snæver.

Det er så sjovt et stykke strik jeg har gang i. Stakkevis af små graner, en regnbue og nogle timer senere er jeg godt på vej mod en poncho og bestemt med et smil på læberne, for projektet er sjovt og variationerne lige så mange, som vi er mennesker og idéer til. I denne omgang bliver det farverigt og festligt. Jeg kender en pige, som vil elske lige netop det.

Aftensmaden har jeg ikke ansvaret for. Jeg skal gerne hjælpe, men jeg er bare andenviolin i den konstellation. Virtuosen er en anden. Jeg kan hakke og snitte, som jeg får besked på. I dag er det italiensk. Lady & Vagabonden ville glæde sig, ligesom vi gør. Hjemmelavede, spicy kødboller med krydret tomatsauce. Det plejer at være fantastisk.

Jeg tror, at jeg vil falde på plads ved langbordet og bare nyde, at jeg sidder lige midt i husets hjerte; køkkenet. Det bedste sted i verden at komme hjem :-)