Lørdagshygge er at have tiden til morgenhår og strikketøj. Lørdagshygge er at sidde ved bordet i køkkenet og lade tiden gå, mens strik breder sig over det meste af pladsen, jeg har til rådighed og en god lydbog underholder i baggrunden.
Lørdag er også at vække Oline efter klokken har passeret middag. Det er specielt at få lov til at vække og få et smil og en snak til gengæld. At sidde på sengekanten og dele verden, det er noget, jeg er så utrolig taknemmelig over at have muligheden for at gøre.
Lørdag er også Kenneth, der intensiverer jagten på nyt tv. Det er snak om tommer, internetadgang og jeg skal komme efter dig og jeg bliver sådan helt træt i kinderne af at smile og lade som om det interesserer mig for alvor. Da Oline træder nybadet ind af døren drager jeg et lettelsens suk og beder dem om at enes. Så kører Kenneth. Vi har bud med, for vi ønsker gaver og blomster. Vi er tossede.
Jeg brygger dagens tredje kop kaffe. Det sker sjældent. Jeg holder mig som regel til to. En om morgenen og en, når jeg kommer træt og slatten hjem fra job. I dag rækker det altså ikke, så jeg skruer op for koffeinindtaget og giver den gas med nummer tre, mens jeg lytter til Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt. Jeg griner godt, for den er humørfyldt og oplæseren, Paul Becker, er slet ikke så dum til den tjans. Måske er jeg ved at komme overens med at lytte.
Oskar ligger på køkkenbænken og snorker. Oline spiser knækbrød. Jeg strikker graner. Det er i grunden så godt, det liv :-)
25 kommentarer
Jane
24. februar 2013 at 12:48Den skønneste lydbog. Jeg har leet højlydt og Paul Becker vandt helt fortjent titlen som årets lydbogslæser sidste år. Han gør det fantastisk – underfundigt og underspillet morsom.
Michelle
24. februar 2013 at 11:28Skønt at vække, og blive vækket, på sådan en dejlig måde. Og en super bog du lytter til :-)
Liselotte
24. februar 2013 at 11:15Lydbøgerne sniger sig ind på mig, for jeg elsker at lytte til gode historier. Faktisk er det noget af det bedste, jeg ved, men det er stor kunst at kunne fortælle en historie og det er bestemt ikke tilstrækkeligt at have en smuk stemme eller være god til at læse op af en bog. Det er så meget andet og der er jeg altså virkelig kræsen, kan jeg mærke :-)
Mette
24. februar 2013 at 10:20Poul Becker er rigtig god – og heldigvis. For jeg tror at den hundredeårige er svær at læse op. Den humor kræver den helt rigtige timing for at få effekt, og det gør han godt.
Her er der gang i “London kalder” af Ken Follett, og jeg overvejer om det skal være “Sidste nat i Twisted River” af Irwing, der skal komme efter, eller om det skal være endnu en Follett-krimi… Eller måske “Stormfulde højder”
Lene
24. februar 2013 at 10:01Hygge i højeste potens, og så tror jeg alligevel, at jeg skal lånt den bog. God søndag til jer :-)
Susan
24. februar 2013 at 05:10Aah “Den Hundredeaarige … “er en af mine yndlingsboeger. Den er saa fuld af humor :-)
Sengekantssnak og smuk poncho .. det lyder som en skoen skoen loerdag.
Tante T
23. februar 2013 at 23:39Det er lige før pulsen kommer ned, blot ved at læse din beskrivelse af dagen… ;)
kirsten pauli
23. februar 2013 at 22:06life is good. :)
Britt
23. februar 2013 at 20:07Det lyder virkelig hygsomt. Jeg elsker langsomme dage. Jeg synes, dit strikkeprojekt ser helt fantastisk ud, du er så god til det med farver og billeder – det gør mig i så godt humør. Nyd dagen
Hanne
23. februar 2013 at 19:52Den bog er dejlig og Paul Becker er nemlig en rigtig god oplæser – og meget travl. Han læser nemlig også op for mig for tiden, men af en helt anden bog.
… og gid Kenneth finder det fjernsyn der gør ham glad om nørd-hjertet :-)
Mia Folkmann
23. februar 2013 at 18:23Det lyder rigtig lørdags-dejligt! Her ligger man på sofaen med en god bog, mens andre pusler i køkkenet. Jeg tror, at det er noget med pasta med urter OG nøddesmåkager til dessert. Ikke dårligt! :-)
Gitte
23. februar 2013 at 18:09Lyder som en dejlig lørdag. Det bliver så flot dit poncho.
I morges var det min datter der vækkede mig :-) Hun kryber stadig under dynen til mig, og så hygger vi lidt, og får også nogle rigtig gode snakke. Det stopper nok snart, så det er med at nyde de gyldne øjeblikke.
Er helt enig i din betragtning om, at det ville være SÅ dejligt bare at kunne købe enkelt mønstre, frem for hele bøger. Der er Brooklyn Tweed helt unik. De skønne look books, hvor man kan blive helt væk i smukke billeder, og så mulighed for bare at købe et mønster.
Jeg har forelsket mig i endnu et tørklæde – men det kan kun købes “som bog”……
http://www.ravelry.com/patterns/library/stole-7
Rigtig god lørdag aften
Lise
23. februar 2013 at 17:56Tusind tak for hintet. Jeg er netop blevet den lykkelige ejer af men første Iphone, så det med lydbog måtte prøves af.
Jeg er allerede fuldstændig fanget, efter de første 3 kapitler.
Fortsat god weekend.
Catarina
23. februar 2013 at 17:34Sådan er lørdag også ofte her og jeg nyder at have tiden foran mig. Idag var anderledes, men det er der også plads til.
Nyd din lørdag. :-)
Kate
23. februar 2013 at 16:23Hej Liselotte
Vil du røbe hvor mange graner har du i omgangen på voksenponchoen?
God lørdag til det nordjyske fra det sydøstlige sjælland
Ellen
24. februar 2013 at 17:19Jeg strikkede voksenponcho for et par år siden med 20 firkanter forneden og det blev fint :-)
Liselotte
25. februar 2013 at 07:47Godt der er andre, som kan give et bud, når jeg er fraværende ;-)
Ellen
25. februar 2013 at 10:35:-) dengang jeg spurgte var det Anne som fortalte om antallet af træer- så hjælpen går bare i ring :-) håber du gemmer lidt smil fra “denhundredeårige” til dagen idag… for at komme på job efter en uge var hårdt sidste mandag….
Kate
25. februar 2013 at 12:01Tusinde tak for tilbagemeldingen
yt
23. februar 2013 at 15:59I er ikke tosset, I forstår det bare ;))
God lørdag, Yt
Hellefravejgaard
23. februar 2013 at 15:43For hulen da hvor den poncho bliver fin!!! Køber du lydbølger eller låner på bib? Jeg låner vil se om de har den du anbefaler :0)
Kea Bruhn
23. februar 2013 at 15:29Det lyder som en lørdag morgen man har lyst til at deltage i!!!
Marianne
23. februar 2013 at 15:02En skøn bog at få læst højt- værst når man får grinet så højt at man ikke kan høre hvad der sker ;0))
Lækre garner og strik der på køkkenbordet .
Ulla Røjkjær
23. februar 2013 at 14:55Den hundredeårige er bare så skøn.. Jeg er helt ked af at jeg ikke har den til gode. Og Paul Becker er en af mine yndlingsoplæsere. Jeg elsker hans stemme i mine ører.
Sidse
23. februar 2013 at 14:37Det er en dejlig bog, og ja, der krydres med Beckers stemme. Den er nydt.. Fine garner du der har “grapset”.