Dagen er startet langsomt med små praktiske gøremål; en musefælde, der skulle tømmes, en hund, der skulle luftes og en opvaskemaskine, der skulle tømmes og fyldes igen. Bagefter var det tid til at hæfte ender og skylle op. Til sidst kom arbejdet med at spænde op til tørring og ærlig talt, så er det ikke min yndlingsbeskæftigelse.
Snowflake fra Brooklyn Tweed. Du kan faktisk ane det halve snefnug, der er alt, hvad der optræder af den slags på tørklædet/sjalet.
I dag drillede det, så jeg nær opgav. Måske var det garnvalget i kombination med mit sisaltæppe. Det er strikket i to tråde Blackhill Superfine Alpaca. Tæppet plejer at fungere optimalt til opspænding, fordi materialet arbejder sammen med mig om at finde en fast, smuk form på strik. Tingene kan ikke flyttes sig, når de lægges på tæppet, men i dag gjorde det bare arbejdet med Snowflake til en frustrerende oplevelse.
Til sidst lykkedes det. Nu mangler vi bare, at jeg finder den gamle form igen, for lige nu gør både ryg og knæ ondt efter en times tid på gulvet. Jeg tror resultatet bliver det hele værd. Det bliver let som et snefnug, det smukke Snowflake.
19 kommentarer
TrineØC
22. februar 2013 at 08:24Hvor er det blevet flot!
Liselotte
21. februar 2013 at 21:04Måske er du bare meget, meget bedre til det, end jeg var. Resultatet er überlækkert, så du kan rolig lide for det ;-)
Ulla Røjkjær
21. februar 2013 at 19:41Åh hvor jeg ikke glæder mig til den poces efter at have hørt om dine kvaler.. Jeg mangler stadig en 20 -30 cm, alt efter hvor langt garnet strækker… Sløve mig;)
Jeg er sikker på at valget af garn til lige netop det tørklæde er et pletskud… Vi skal bare lige lide lidt før resultatet viser sig:)
Sole
21. februar 2013 at 19:26HADER at blokke strikkeriet….. derfor har jeg ogsaa et laaaaaangt sjal liggende, som har vaeret faerdigt i snart 4 uger!!! Snowflake ser laekkert ud, bloedt og varmt og ikke for vamset!!
Liselotte
21. februar 2013 at 21:03Jeg forstår godt, at det stadig bare ligger… og venter ;-)
Gitte
21. februar 2013 at 15:37Ser flot ud – overvejer selv at gå igang. Har ikke den store erfaring med opspænding, så novicen tænker om man så skal gøre den lidt besværlige øvelse hver gang man vasker strikketøjet eller om det mon holder faconen..?
Liselotte
21. februar 2013 at 18:51Det er ofte sådan, at strik jo tørres liggende og så bliver det jo lige lagt i facon, inden det får lov til at tørre på egen hånd, Gitte :-)
Marianne
21. februar 2013 at 15:26Uhmm hvor ser det let luftigt og lækkert ud.
Kan da godt forstå hverken det ene eller det andet af dig kan holde den arbejdstiling ud :( – men vi må jo lide for skønheden og ikke kun vores egen ! ;0))
Liselotte
21. februar 2013 at 18:50Vi må lide, Marianne… så det gjorde jeg så ;-)
Det var resultatet værd :-)
Annemette
21. februar 2013 at 14:52Mums det er laekkert! Det ser rigtig blödt og luftigt ud – glaeder mig til at se det pä :-)
Liselotte
21. februar 2013 at 18:49Det er blevet så helt utroligt lækkert. Ustyrlig blødt og let. Jeg vil bo i det! :-)
Peter
21. februar 2013 at 14:05Liselotte – hvad nu hvis du havde en oversized opslagstavle med hessian, som så kunne smækkes op på spisebordet ( eller andet arbejdsbord ) ?
mvh peter ( der ikke kan lade være med at lege mr fixit ;-) )
Liselotte
21. februar 2013 at 18:49Fin idé, Peter, men det er faktisk akkurat sådan mit sisal-gulvtæppe fungerer. I dag drillede det vist bare :-)
Nina
21. februar 2013 at 12:01Hej Liselotte.
Tillykke med det færdige resultat.
Et lille tip – Når jeg spænder op lægger jeg først et lagen på gulvtæppet, det forhindrer at tæppet interagerer med mit strikketøj, samt eventuelle løse hunde hår i at vandre op i strikketøjet. Rigtig god dag til dig.
Hilsen Nina
Liselotte
21. februar 2013 at 12:54Tak for tippet, Nina, men det er jo netop samarbejdet med gulvtæppet, jeg normalt profiterer af og derfor elsker. I dag drillede det hele bare og måske et lagen havde hjulpet, men jeg er faktisk ikke sikker. Jeg tror bare, at det handler om det lette og luftige, som skulle tæmmes en smule ;-)
My
21. februar 2013 at 11:38Neeej allerede færdig med det. You’r damn Quick . Du bliver for lækker:-)
Liselotte
21. februar 2013 at 11:39Det skal nok gøre gavn og lækker? Mig? Så skal det vist trækkes op over hovedet, My ;-)
Moster Tulle
21. februar 2013 at 11:37Hvor er det smukt – både farven og letheden, som man tydeligt fornemmer
Liselotte
21. februar 2013 at 11:38Det skal nok ende lykkeligt, tror jeg :-)