9

Tak for en lækker opskrift, Anne

Der er bagt brød til resten af ugen og nu er der også en stak cookies til at glæde ganen med. De smager af lakrids, for de har fået et alvorligt skud lakridspulver sammen med en stak hakket lakridschokolade. Det er altså ikke en skidt kombination med det der lakrids og chokolade og i en stak cookies bliver det slet ikke ringere.

Lakridscookies

Jeg har taget udgangspunkt i Annes opskrift, men jeg har skruet op for lakridspulveret, så der er seks (måske var det otte, men det får I mig ikke til at indrømme) gode teskefulde i dejen.

Hvis ikke der var en, jeg nævner ingen navne, men han kan vente sig, der havde spist mine salmiaklakridser, var de blevet klippet i småstykker og var endt i dejen. Det eksperiment får så vente til næste gang, men jeg er helt sikker på, at den idé ikke må glemmes, for det er garanteret spøjst på den fede måde.

Jeg har været inde forbi de lokale smagsdommere. Vi er ude i forhandlinger omkring betalt ferie til gengæld for kager, så helt ringe kan de da ikke være ;-)

Du vil sikkert også kunne lide