Jeg skal prøve noget nyt i aften og jeg glæder mig

Jeg skal med til strikkecafé i aften. Det har taget lang tid at nå til et punkt, hvor jeg synes, at jeg tør og kan. Det kan lyde fjollet, kan jeg godt høre, men ved I hvad? Det er altså ikke altid en fordel at have en mand, som sælger strikkegarn. Det har taget tid og et par søde ansatte i nabofirmaet at finde modet til at møde op et sted, hvor mange strikkeglade kvinder er samlet.

Jeg er så hunderæd for, at nogen skal tænke om mig, at jeg udelukkende kommer for at sælge min mands garn. Jeg vil gerne bare være Liselotte, som elsker at strikke og elsker at lade mig inspirere af andre glade strikkere. Jeg vil gerne, at jeg kan komme, uden nogen tænker om mig, at jeg kun kommer, for at pege fingre af dem, som ikke strikker i hans garn eller måske kommer for at reklamere for samme.

Jeg vil bare gerne være med i et fællesskab omkring strik. Bare være mig; Liselotte. Uden skumle bagtanker. Jeg kan ikke holde ud, at nogen skulle tænke andet.

I aften bliver jeg taget ved hånden. Ikke bogstaveligt, men i overført betydning. Det glæder jeg mig til. Og nej, det er ingen hemmelighed, at jeg synes, at Kenneth er ualmindelig dygtig til at finde de lækreste fibre og til de bedste penge her i kongeriget Danmark. Det synes jeg, men jeg kan sagtens holde min mund med det, hvor det er påkrævet :-)